Mennesker er skabt til at sladre
Mennesker sladrer om hinanden. Og meget tyder på, at vi faktisk er skabt til det. Muligvis opstod vores sprog endda, så vores forfædre kunne tale om hinanden og holde styr på omgangskredsen.
Det fortæller Videnskab.dk’s nye blogger Niels Holm Jensen, ph.d.-studerende, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han blogger om, hvorfor vi mennesker opfører os, som vi gør – set gennem evolutionspsykologiske briller.
»Næste gang du tager dig selv i at snage i og sladre om kendisser, så trøst dig selv med, at du blot praktiserer din arts fineste og ædleste kunstart,« skriver Niels Holm Jensen i blogindlægget ’En sladrende art’.
Nyt om Parkinsons syge
En anden ny blogger er eliteforskeren Magnus Kjærgaard, der er postdoc ved Cambridge University.
Han skriver om biokemi, og hans første blogindlæg handler om, hvorfor mennesker kan få Parkinsons syge – og hvordan man i fremtiden måske kan forhindre lidelsen. Læs mere i ’Ballade om Parkinson protein’.
Professor forsker videre trods trusler
Spændende forskning og interessante perspektiver på verden findes også i Videnskab.dk’s andre nye blogindlæg.
En af Videnskab.dk’s bloggere har modtaget alvorlige trusler og rundhåndede tilsvininger for sin forskning.
Men Garbi Schmidt – professor i kultur- og sprogmødestudier på Institut for Kultur og Identitet, RUC – nægter imidlertid at lade sig påvirke af truslerne. Hun skriver om forskeres ytringsfrihed i indlægget: ’Mennesker derinde på universitetet burde stenes!’.
Forskere kan skabe myre-supersoldater
Nogle myrer har særlige ‘supersoldater’ i deres kolonier. Soldater, der har så store hoveder, at de kan lukke indgangene til myreboet, hvis fjender skulle komme forbi.
Line Vej Ugelvig, postdoc ved Institute of Science and Technology Austria, fortæller om, hvordan forskere via hormoner har skabt supersoldater i kolonier, hvor de normalt ikke findes. Det sker i: ’Arbejdere, soldater og supersoldater’.
Musik, vi forbinder med verdensrummet
Hvad tænker du, når du hører ordet ’rum-musik’?
I det spændende indlæg ’Rummets musik’ fortæller Thore Bjørnvig, mag. art. i religionsvidenskab, om den særlige musik, vi forbinder med rummet og rumrejser – det mest berømte eksempel er temaet fra filmen ’Rumrejsen 2001’.
Hvor farlige er anabolske steroider?
Hvor farlige er de anabolske steroider, som nogle sportsfolk bruger, når de vil have større muskler?
Det kan du blive klogere på i: ’Lev stærkt – Dø ung’, der er skrevet af Jeppe Schroll, læge og forsker ved det Nordiske Cochrane Center.
Videnskab.dk tilbyder altså en stor pose blandede blog-bolsjer. Og kan du ikke få nok, er der endnu flere tankevækkende og oplysende indlæg i Blogsektionen.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/02
Hvorfor slår vi katten af tønden?
-
15/02
Stop de knogleædende celler!
-
17/02
I skolen kan man ikke stjæle fra børnenes fantasi
-
16/02
Hvorfor bliver man træt efter en orgasme?
-
16/02
Strenge forældre får umulige børn
-
19/02
Sukker er skadeligt
-
17/02
Krager er klogere, end vi tror
-
21/02
Røg fra brændeovne er 'farligere end antaget'
-
17/02
Positiv journalistik har større gennemslagskraft
-
16/02
Honningbier og gedehamse i åben krig
Mest læste blogs
-
06/02
Har naturen værdi i sig selv?
-
14/02
Tøser & Twilight – for romantisk til at være gys?
-
09/02
Fremtiden er i stjernerne
-
16/02
Blæksprutten og den kosmiske ensomhed
-
03/02
Gamere designer enzymer
-
17/02
Forskningsansøgninger – hvordan bedømmes de bedst?
-
09/02
Konkurrence: Skriv om din erhvervs-ph.d.
-
08/02
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
-
16/02
Det amerikanske forår?
-
22/02
En Marshallplan til Grækenland?
