Begrebet køleskabsmagneter får en helt anden betydning, når forskerne på DTU Energikonvertering har dem i hænderne. Ved hjælp af kraftige magneter er det nemlig muligt at sænke temperaturen fra stuetemperatur til vintergrader.
Til Shell Eco-marathon dystede to danske biler dyster mod stribevis af andre europæiske hold, som hver især har skabt deres unikke design for en bil.
I galleriet kan du se, hvor forskellige bilerne egentlig er.
Hold fra 23 europæiske lande deltog med biler, de havde arbejdet på i et år. Der findes ikke en universel optimal form, så bilerne er meget forskelligartede.
De meget forskellige biler til Shell Eco-marathon har kørt på mange forskellige brændstoffer. Alligevel kan deres brændstofforbrug sammenlignes, for det omregnes til blyfri oktan 95 benzin eller til kilowatt-timer. Men hvordan gør man det?
Norman Koch er global technical director for Shell Eco-marathon. Han forklarer, at de forskellige brændstoffer har en vis mængde af energi per milliliter målt i kilojoule.
DTU Roadrunners har igen, igen, igen i år vundet Shell Eco-marathon. Bilen fra Danmarks Tekniske Universitet, Dynamo 8,0, har haft vrøvl med motoren hele ugen, men da det gjaldt, viste bilen - og de ingeniørstuderende - i den grad deres værd.
De har vundet øko-ræset Shell Eco-marathon med stor afstand til nummer to. Og så har de endda sat adskillige rekorder på vejen.
DTU's ethanoldrevne Dynamo 8,0 har netop kørt ved de første to officielle løb til Shell Eco-marathon ved Rotterdam.
Første gang kørte DTU-bilen 552 kilometer på hvad der svarer til en liter benzin. Det er ikke alene holdet DTU Roadrunners' personlige rekord. Det er også den hidtil bedste brændstoføkonomi for biler i Urban Concept-kategorien i år - og nogensinde.
De første officielle løb på banen i Rotterdam, hvor Shell Eco-marathon holdes, er kørt. Efter det første løb var Aalborg Universitets bil, Carbon Cobra, med i front.
I det fem timer lange vindue de havde til at køre banen igennem de ti gange, der skal til for at få godkendt et forsøg, gennemførte de to gange.
Den lyder lidt som en krydsning mellem en forkølet knallert og en kastreret fiskekutter, når DTU’s brændstoføkonomiske bil, Dynamo 8,0, knalder andengenerations bioethanol af på den lukkede bane i Rotterdam under Shell Eco-marathon.
Aalborg Universitets bil – Carbon Cobra - er derimod lige så støjsvag som en elbil, når den fiser forbi få centimeter over jorden.
Når Aalborg Universitets og Damarks Tekniske Universitets (DTU) bud på en bil i morgen slippes fri på den lukkede bane i Rotterdams gader til Shell Eco-marathon, sker det med ikke ligefrem svimlende tophastigheder på henholdsvis 42 og 50 kilometer i timen.
Det er der ikke så meget racerbil over. Men det er heldigvis heller ikke kilometer i timen, de dyster på under Shell Eco-marathon. De dyster på kilometer på literen. Og her er resultaterne til gengæld svimlende.
På den ene side har den teknologiske udvikling på mange områder gjort livet en del lettere.
Fordelen ved teknologiske redskaber er, at deres funktion let sættes i spil - eller at man nemt og hurtigt kan blive underholdt, som f.eks. med computerspil.
Men computerspil har også en særdeles dragende og tidsrøvende natur, og som med så meget anden teknologi kan det for mange resultere i en form for passivitet.
En lille cylinderformet metalboks vil i fremtiden kunne revolutionere tidskrævende efterforskningsarbejde for politiet.
Boksen skanner gerningssteder tredimensionelt og skaber derudfra et detaljeret 360 graders 3D-oversigtsbillede af åstedet.
Billeder, som senere kan blive det afgørende bevis i retssager.
Den lille boks går under navnet RIEGL VZ-400 og bruger en laserstråle, som registrerer 120.000 detaljer i sekundet, mens den snurrer rundt om sin egen 360 graders-akse.
Fremtidens industrivirksomheder beskæftiger ikke kun mennesker af kød og blod. De giver også fuldtidsarbejde til små robotter, der styrter rundt og går til hånde, hvor de ansattes kroppe og hjerner kommer til kort. De små teknologiske hjælpere får produktionen til at glide og sørger for, at opgaverne løses hurtigt og effektivt, så produkterne kan komme ud på markedet i en fart.
Sidste efterår stod en platform med hydrauliske fødder og rokkede på en parkeringsplads ved teknologiparken ved Universitetet i Agder i Grimstad, Norge.
De rokkende bevægelser skulle simulere høj søgang. På platformen stod to forskellige systemer til vindmåling til søs.
Men hvorfor simulere søgang på land, når havet ligger tæt på?
