Kan ebola blive luftbåren?

I marts i år begyndte et udbrud af den dødsensfarlige ebolavirus at hærge det Vestafrikanske land Guinea.

Siden har ebolaudbruddet bredt sig til flere nabolande med en alvorlig hast, og i denne uge slog den amerikanske præsident Obama alarm og kaldte ebola »en trussel mod den globale sikkerhed.«

Mange læger trøster sig imidlertid med, at ebola ikke er en luftbåren virus ligesom for eksempel influenza eller mæslinger – sygdommen smitter ved direkte kontakt med blod eller andre kropsvæsker fra ebola-ramte.

Men en af Videnskab.dk’s læsere har funderet over, om ebola-virusset er i stand til at ændre karakter og udvikle sig til at kunne smitte gennem luften.

»Hvad skal der til for at ebola-virus bliver til en luftbåren smitte?« spørger Morten Pedersen fra Ry i en e-mail til Spørg Videnskaben.

Professor: Det er en reel risiko

Morten Pedersen er langt fra den eneste, som har spekuleret over, hvorvidt ebola kan ændre sig og pludselig blive luftbåren.

I de internationale medier har spekulationerne nærmest spredt sig som en epidemi siden den amerikanske virolog og professor Michael T. Osterholm skrev et debatindlæg i New York Times i sidste uge.

I indlægget beskylder han forskere for at være bange for at indrømme, at der er en »reel risiko« for, at ebola-virus kan mutere – altså ændre på sit arvemateriale – og blive luftbåren.

»Hvis bestemte mutationer forekom, ville det betyde, at bare ved at trække vejret ville man blive udsat for en risiko for at pådrage sig ebola. Infektionerne ville kunne sprede sig hurtigt til alle dele af kloden,« advarede Michael T. Osterholm i New York Times.

Forskere: Meget usandsynligt

Videnskab.dk har spurgt flere forskere og ebola-eksperter, om det virkelig kan passe, at vi i fremtiden kan frygte at få ebola, blot vi trækker vejret.

Og lad os begynde med den beroligende melding: Forskerne er enige om, at der kun er en meget lille sandsynlighed for, at ebola muterer på en måde, som gør virussen luftbåren.

Forskerne forklarer, at det teoretisk set er muligt, men ingen af de forskere Videnskab.dk har talt med, kender til andre ikke-luftbårne virusser, som pludselig er muteret og er blevet i stand til at smitte gennem luften.

»For eksempel muterer HIV helt enormt og har inficeret mennesker i omkring 100 år. Men det er aldrig blevet luftbårent,« siger Kristian G. Andersen, som forsker i genetikken bag ebola ved det amerikanske Harvard University.

Han kalder det »meget, meget usandsynligt,« at ebola vil udvikle sig til at blive luftbåren, og således beroliget kan vi gå videre med spørgsmålet om, hvad der teoretisk set skal til, for at det kan ske.

Ebola har RNA som arvegods

Her skal vi først have på plads, at ebolas arvemateriale er opbygget af det såkaldte RNA.

RNA er arvelige byggesten, der minder om byggestenene DNA, som vi kender fra mennesker og dyrs arvemateriale. RNA’et indeholder altså koder, som fortæller, hvilke egenskaber ebola-virussen skal have.

»Ebola tilhører gruppen af de mange virus, der har RNA som arvemateriale, og vi ved, at når de replicerer sig selv, sker der mange fejl. Det er den slags fejl, der er hele grundlaget for livet udvikling og evolution,« siger overlæge Anders Fomsgaard, som er professor og leder af virusforskning og udviklingslabolatoriet på Statens Serum Institut.

Han tilføjer, at mutationer – og dermed den evolutionære udvikling – sker hurtigere blandt RNA-organismer som ebola end blandt DNA-organismer som mennesker og dyr.

Mange mutationer øger risikoen

I forhold til ebolas potentiale til at blive luftbåren, er det netop et plus for virussen, at der ofte sker mutationer – for jo flere af de tilfældige mutationer, der sker, des større er risikoen for, at en af dem vil gøre ebola luftbåren, forklarer Anders Fomsgaard.

»Virulogisk set er det en mulighed, og jo flere mennesker der bliver smittet, jo større er risikoen. Når en virustype som ebola muterer hele tiden, kan man i teorien godt forestille sig, at den tilfældigt tilegner sig egenskaber, som gør, at den spredes på en anden måde. Men det er alt sammen gætværk,« siger Anders Fomsgaard.

Han påpeger, at mutationen også godt kunne ske i dyr, som er smittet af ebola, og som senere overfører virussen til mennesker.

»De ebola-mutationer, der genereres under det nuværende megaudbrud, vil cirkulere tilbage til deres naturlige værter flagermusene. De selektionskampe, der foregår i flagermus og smittede aber og mindre antiloper, har vi heller ikke spor styr på. Altså ved næste epidemi starter vi måske allerede ud med en ebolavariant, som er tættere på en uønsket, luftbåret mutation,« forklarer Anders Fomsgaard.

Ebola ændrer sig hurtigt

En undersøgelse i tidsskriftet Science viste for nyligt, at der under det nuværende ebolaudbrud blandt mennesker er sket mange mutationer i ebolas arvemateriale, og at mutationerne allerede har ført til ændringer af virussens proteiner.

Men selvom der konstant sker ændringer i ebolas arvemateriale, så er det usandsynligt, at de vil gøre ebola luftbårne, mener den britiske professor og ebola-ekspert, Julian A. Hiscox.

»Der er ikke nogen konkurrencemæssig fordel i det, for ebola spreder sig fint i forvejen,« siger Julian A. Hiscox, som er ledende professor og virulog ved Institut for Infektion og Global Sundhed på University of Liverpool.

Han henviser til, at ebolavirussen inficerer mennesker gennem hudåbninger, sår eller fugtige områder på kroppen, mens virussen ikke er kendt for at inficere mennesker via luftvejene.

»Med disse parametre i baghovedet, tror jeg ikke, at det vil være sandsynligt evolutionsmæssigt, at genetiske varianter vil blive udvalgt, som ville gøre det muligt for virussen at blive overført gennem luften på klassisk vis. Med henvisning til Charles Darwin er der ingen konkurrencemæssig fordel i det, og betingelserne for selektion er ikke opfyldt,« siger Julian A. Hiscox til Videnskab.dk

Virus handler ikke bevidst

Julian A. Hiscox minder om, at når en virus ændrer sig, så er det ikke noget, den bevidst beslutter sig for at gøre. Hvis en virus eksempelvis muterer, så den bliver modstandsdygtig over for en bestemt medicin, så sker det i første omgang på grund af tilfældige mutationer.

»Virusset tænker ikke bevidst, ‘jeg er nødt til at blive modstandsdygtig for at kunne klare mig mod denne her medicin’. Der sker hele tiden en masse tilfældige genetiske mutationer, og hvis én af dem gør virusset modstandsdygtig over for medicinen, kan den blive selekteret og ført videre i næste generation.«

»Men selvom vi ofte omtaler det, som om det er en bevidst handling fra virusset, så er virus ikke bevidste – de ved ikke, hvad de gør,« fastslår Julian A. Hiscox.

Ebola kan ikke tænke

På samme vis kan ebola altså ikke bevidst tænke sig til, at det vil være smart at mutere sig til at blive spredt gennem luften – det skal ske gennem en tilfældig mutation, som herefter skal have held til at sprede sig i de næste generationer, forklarer Hiscox.

I debatindlægget i New York Times henviser den amerikanske professor Michael T. Osterholm til canadiske eksperimenter fra 2012, som tydede på, at ebola kan sprede sig via luften fra grise til aber.

Men de canadiske studier har ikke bevist, at ebola kan være luftbåren, påpeger den danske ebola-forsker Kristian Andersen.

»Der har været studier, der viste, at ebola måske var luftbåret fra grise til aber, men disse studier var ikke gode nok til at bevise, at det rent faktisk skete – og mennesker er selvfølgelig heller ikke grise. Senere studier – der brugte den samme stamme af ebola – viste, at virusset ikke var luftbåret imellem aber,« fortæller Kristian Andersen fra Harvard University.

Jeg tror, vi skal betragte det som en virusforskers værste mareridt – det er bare et mareridt, som heldigvis har en meget lille sandsynlighed.«

Professor Anders Fomsgaard om risikoen for luftbåren ebola

Den britiske Julian A. Hiscox er enig i, at det canadiske forsøg ikke er et bevis for, at ebola kan være luftbåren.

»Jeg tror kun, at det eksperiment er set én gang, Når man ser på ebola ude i virkeligheden, er der ingen beviser for, at det nogensinde er blevet spredt ad en luftbåren rute og gennem vores luftvejssystem,« siger professor Julian A. Hiscox.

Kan måske smitte via dråber i luften

Den mest sikre måde at blive smittet med ebola er altså at røre ved blod, sæd, blodigt opkast eller lignende kropsvæsker fra folk, som er syge af ebola.

Nogle forskere mener imidlertid også, at ebola kan blive spredt via såkaldte aerosoler – bittesmå dråber eller partikler i luften, som eksempelvis kan blive skabt ved nys eller host.

Denne form for spredning er imidlertid ikke det samme som en klassisk luftbåren spredning af virus – modsat luftbårne virus kræver spredning med aerosoler, at man er meget tæt på den syge, før der er smittefare, forklarer Kristian Andersen.

»Forskellen er, at virus, som spredes via aerosol, ikke bliver i luften ret længe – kun et par sekunder. Men hvis den er luftbåret, så bliver virusset i luften i meget længere tid,« forklarer Kristian Andersen.

Dyr kan smittes med aerosoller

Forskerne er imidlertid slet ikke enige om, hvorvidt det overhovedet er muligt for mennesker at blive smittet med ebola gennem aerosoler – og dermed gennem nys og host.

»Det er helt sikkert stadig under debat, og det vides ikke om aerosoler kan sprede ebola mellem mennesker. I forsøg på aber bliver aerosoler dog ofte brugt til at give dem for eksempel ebola, lassa og så videre.«

»Derfor er der god grund til at tro, at ebola rent faktisk kan spredes på denne måde. Om det er, fordi aerosolerne virker direkte via luftvejene, eller om det er fordi virus-partikler lander på en person og derefter bliver spredt via kontakt med øjne og så videre – det er stadig uklart,« siger Kristian Andersen.

Sådan stoppes spredningen

Det sikreste værn mod ebola er altså at holde sig på afstand af nys og host fra ebola-smittede, samt undgå direkte kontakt med blod, sæd, opkast og lignende fra ebolaramte personer.

Herudover skal man heller begynde at røre ebola-lig eller spise døde dyr, som man finder på savannen – og som kan være inficeret med ebola, fortæller Julian A. Hiscox.

»Den nemmeste måde at stoppe spredningen på er ved ikke at komme i kontakt med inficerede materialer. Hvis vi kan bryde kontakten, kan vi stoppe spredningen af sygdommen,« siger Julian A. Hiscox.

Skulle du stadig være nervøs for, om ebola pludselig begynder at blive luftbåren, kan vi berolige med, at en række andre forskere er stået frem i udenlandske medier efter det dramatiske indlæg i New York Times – og deres budskab er nogenlunde det samme som de forskere Videnskab.dk har talt med: Det er teoretisk set muligt, men risikoen er meget lille for, at ebola bliver luftbåren.

Det ville være det værste mareridt

»Og hvis ebola pludselig var blevet luftbåren, ville vi opdage det lige med samme. Så jeg tror, vi skal betragte det som en virusforskers værste mareridt – det er bare et mareridt, som heldigvis har en meget lille sandsynlighed.«

»Men det er jo altid rart at være forberedt på det værste – for det ville virkelig være et skrækscenarie, hvis det skete,« siger professor Anders Fomsgaard.

Med disse ord vil vi sige tusind tak Morten Pedersen for hans spørgsmål. Der skal også lyde en stor tak til de tre forskere – Kristian Andersen, Anders Fomsgaard og Julian Hiscox – for deres gode svar.

Skulle du selv undre dig over noget, som du gerne vil have videnskabens svar på, så tøv ikke med at sende os dit spørgsmål på e-mailadressen sv@videnskab.dk.