Hvorfor stiger øl-bobler fra samme sted i glasset?
Om det er julefrokost eller solskinsdag – en bajer vil de fleste ha’. Og ikke kun for smagens og beruselsens skyld. Der er noget smukt ved den gyldne drik med de pilende og perlende bobler.
Men hvor kommer boblerne egentlig fra? Og hvorfor stiger de altid op fra de samme steder på glassets bund?
Ganske gode spørgsmål, som vores læser Tommy Asferg har stillet sig selv i en lykkelig stund.
»Når man sidder og nyder et glas velskænket øl, kan man se en stadig opstigen af ganske små bobler, der tilsyneladende kommer fra nogle få steder på glassets bund.«
»Det er jo nok kuldioxid (CO2), der bobler op. Men hvorfor kommer de - tilsyneladende - fra nogle ganske bestemte steder?« skriver Tommy Asferg til Spørg Videnskaben.
Forsker har selv undret sig over øl-bobler
Vi øjner en mulighed for at få svar på et af livets små mysterier. Vi kontakter derfor fluks levnedsmiddeltekniker Preben Bøje Hansen, der forsker i ølbrygning ved DTU Fødevareinstitut.
Faktisk har Preben Bøje Hansen selv undret sig over de forunderlige, opstigende bobler i øl.
»Det er noget, jeg selv har gået og luret på. Og jeg har da også et bud på et svar,« siger Preben Bøje Hansen.
For en god ordens skyld begynder han med det at besvare det mest grundlæggende spørgsmål: Hvor kommer boblerne i øl fra?
Bobler bliver presset ud af øllet – ligesom krystaller
Der er CO2 i øl. Når vi åbner en flaske øl, ændrer trykket omkring øllet sig fra det tryk, der var i flasken, til atmosfærisk tryk. Den tryk-ændring betyder, at øllet ikke længere kan indeholde så meget CO2. Bajeren bliver en ustabil væske, der afgiver sit kuldioxid til omgivelserne.
En øl afgiver særligt meget CO2 til omgivelserne, lige når den bliver hældt op i et glas. Men når den værste turbulens i øllet har lagt sig, afgiver det kun langsomt sit kuldioxid.
Kamp om hvor kuldioxiden skal afgives
Normalt vil kuldioxiden i øllet gasse af fra øllets overflade. Men der er undtagelser. Nemlig de små bobler, der stiger op fra bunden af glasset.
På den måde når vi frem til vores læser Tommy Asfergs andet spørgsmål: Hvorfor stiger boblerne i øllet op fra de samme steder i glasset?
Svaret er, at der i et glas med øl foregår en kamp om, hvor kuldioxiden skal gasse fra. I hele den herlige bajer er der kuldioxid, der vil væk fra væsken. Det meste vil forsvinde ud i omgivelserne fra øllets overfade.
»Men der kan være en lille revne i glasset. Eller et sted med skidt og møg, hvor det ikke er helt rent. De steder kan have en større tiltrækningskraft på CO2’en end væskens overflade.«
»Boblerne dannes bestemte steder, fordi der er større vedhængskraft der. Det er simpelthen nemmere for CO2-molekylerne at sætte sig der, end at kravle op til overfladen. Men til sidst er der samlet så mange CO2-molekyler, at de danner en boble, der søger mod overfladen,« fortæller Preben Bøje Hansen.
Øl-partikler kan også udløse CO2
Skidt og ujævnheder i glasset er ikke det eneste, der kan udøse bobler. Også partikler i selve øllet kan have en stærkere tiltrækningskraft på CO2-molekylerne end overfladen.
»Der er jo små partikler i øl – du kan bare ikke se dem. Jeg vil mene, at sådan en partikel også kan sidde og udløse CO2,« siger Preben Bøje Hansen.
Vi sender en t-shirt til Tommy Asfergs som tak for det luftige spørgsmål. Og vi siger også mange tak til Preben Bøje Hansen for hans gode svar på det lille mysterium, fundet på bunden af et ølglas.
Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.