Hvorfor gør det mest ondt to dage efter?

Det giver egentlig så lidt mening, at det næsten gør helt ondt at tænke på.

Når man har været afsted på pisterne den første dag på skituren eller har flyttet tunge kasser op på femte sal for sin bedste ven, så er man godt nok træt umiddelbart efter. Men den indgående, deciderede smerte i ben og arme mærker man først for alvor én eller to dage senere som en slags forsinkede tømmermænd.

Claude Teisen-Simony har haft den samme oplevelse efter havearbejde.

»Her i weekenden har vi fældet det halve af træerne i min mors have, og da den er ret stor og med en masse træer, så er det en rigtig stor opgave med at fælde, skære op og slæbe grene sammen på bålpladsen. Og nu her to dage efter er jeg vildt øm i hele kroppen og kan næsten ikke løfte arme og ben. Hvorfor er det, at det er værst to dage efter de fysiske udfoldelser?« spørger han.

Av, min arm! Spørg Videnskaben smøger skjorteærmerne op og kaster lystigt spørgsmålet videre til én af verdens førende forskere i menneskelig smerte, professor Lars Arendt-Nielsen fra Center for Sensory-Motor Interaction på Aalborg Universitet.

Straf til excentrikere

Lars Arendt-Nielsen fortæller, at kroppen reagerer, når man har brugt sine muskler rigtigt meget eller har lavet ‘excentrisk arbejde’, hvor man strækker sine spændte – kontraherede – muskler til ydrepositioner, som man sjældent oplever i lænestolen.

»Når du kører ned ad skibakken, får du hele tiden påvirket eller forlænget dine kontraherede muskler. Man gør det også i mange andre sportssammenhænge, når man for eksempel hopper og lander igen, eller når man går ud i haven og knokler løs.«

»I de situationer yder musklerne ofte mere kraft, end de faktisk er bygget til, og det kan give nogle små skader inde i musklen. Det frigiver en lang række stoffer i musklen, som giver en slags betændelse eller en inflammation, og der går processer i gang, som skal hele de skader.«

»Disse inflammatoriske signalstoffer gør, at du får mere ondt i din muskel, ligesom ved en betændelsestilstand. De gør dine smertenerver mere følsomme, så du føler træthed og muskelsmerter tidligere end ellers, og de bliver først frigivet i stor mængde en-to dage efter aktiviteten,« fortæller Lars Arendt-Nielsen og tilføjer, at fænomenet kaldes ‘muskulær hyperalgesi’ eller på engelsk ‘delayed onset muscle soreness’ (DOMS).

Er løsningen mere motion?

Man taler jo om, at hvis man har været ude at drikke, så skal man bare drikke en reparationsbajer for at få det bedre. Gælder det samme for motion?

»Den holder til en vis grad. Efter den første kamp i sæsonen går man altid som en cowboy, og det er selvfølgelig, fordi musklerne ikke er ordentligt trænet, og det kraftige arbejde har lavet skader på musklerne, som har fået det til at gøre ondt,« fortæller Lars Arendt-Nielsen og fortsætter:

»Det er godt at holde sig i gang, for træningstilstanden går lynhurtigt ned ad bakke igen. Hvis du tager tre dage på sofaen, skal du bruge ti dage på at bygge din form op igen, og det er én af grundene til, at professionelle sportsfolk gerne vil hurtigt på benene igen efter en skade.«

Hvad med os hobby-motionister – kan vi på nogen måde undgå den første smerte?

»Nej. Men jo bedre musklerne er trænet, des større styrke og kapacitet har de, og des minde skade vil der ske efterhånden. Jeg ved ikke, hvor meget du graver i haven, men hvis jeg gør det, går det ikke så godt dagen efter. Til gengæld kan jeg sagtens løbe en maraton, for det er jeg vant til. Så det er spørgsmålet om, at musklerne skal være trænet til aktiviteten.«

Spørg Videnskaben giver en high five til Lars Arendt-Nielsen for svaret og en T-shirt til Claude Teisen-Simony for det smertefulde, men gode spørgsmål.

Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller selv stille spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.