Hvorfor giver julefrokosten dårlig samvittighed?
Det er tid til julefrokoster, og det bringer mange danskere i en ubehagelig situation. I hvert fald, hvis de ikke kan lade være med at trække en kollega med sig på sensuel ekspedition i kopi-rummet.
For så opstår frygten for, at kæresten skal opdage, at man ikke har opført sig som en nonne. Og med frygten kommer den dårlige samvittighed.
Men hvad er dårlig samvittighed i grunden for en størrelse? Og hvorfor kan vi mærke den så tydeligt?
»Hvad sker der i kroppen, når man går rundt med kronisk dårlig samvittighed?« skriver vores læser Anette Sundstrøm til Spørg Videnskaben.
Det er et godt spørgsmål – særligt her ved julefrokost-tid. Så Spørg Videnskaben er på sagen.
Meget interessant spørgsmål i to dele
Helmer Bøving Larsen, der er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, forsker i angst. Han må vide, hvad der foregår i os, når vi går rundt med dårlig samvittighed.
»Det er et meget interessant spørgsmål,« siger Helmer Bøving Larsen og tager sig en kort tænkepause.
Han mener, at to spørgsmål er vigtige at få svar på, hvis vi vil forstå, hvad der foregår i kroppen:
-
Hvorfor opstår dårlig samvittighed?
- Hvorfor fører dårlig samvittighed til ’ondt i maven’?
Vi får dårlig samvittighed over for dem, vi holder af
Helmer Bøving Larsen griber fat i det første spørgsmål:
»Dårlig samvittighed vil ofte opstå, fordi man har opført sig forkert i forhold nogen, man holder af og respekterer – altså nogen, man er bange for at gøre kede af det,« fortæller Helmer Bøving Larsen.
Tænk på en lille dreng, der tror, at hans forældre ikke kan opdage, at han stjæler fra kagedåsen. Men når det går op for ham, at de udmærket ved det, får han dårlig samvittighed. Det er, fordi han er tæt knyttet til sine forældre – og frygter, at hans kage-rov nu bringer den relation i fare.
»Mange af de følelser, vi har i vores krop, er bundet til andre mennesker. Andre mennesker kan give os tryghed, og de kan gøre os sure eller skuffede. Og jo tættere relationen er, desto stærkere er følelserne,« fortæller Helmer Bøving Larsen.
Det forklarer, hvorfor det netop er kæresten eller ægtefællen – som man har en nær relation til – der kan give den dårligste samvittighed.
Du kan tænke dig til ondt i maven
Helmer Bøving Larsen kaster sig ud i at finde et svar på det andet vigtige spørgsmål: Hvorfor fører dårlig samvittighed til ’ondt i maven’ – et fænomen, de fleste vil nikke genkendende til.
»Man kan for eksempel få ondt i maven, idet et barn falder og slår sig. Eller hvis man ser en stor lastbil, der drejer til højre i et sving, uden at en cyklist har set det.«
»Jeg kan tænke mig skaderne og nærmest føle dem. Tankerne påvirker altså formentlig følelserne i kroppen. De kropslige fornemmelser – ondt i maven – skyldes forventningen om, at noget vil gå galt,« fortæller Helmer Bøving Larsen.
Frygten for at miste alt giver ondt i maven
»Hvis man er utro ved en julefrokost, vil der opstå tanker, der kredser om, at man kan miste sin kone og samværet med sine børn. De tanker kan give anledning til kropslige fornemmelser – ondt i maven og ubehag,« siger Helmer Bøving Larsen.
Vores tanker kan altså påvirke vores følelser, og det kan mærkes i kroppen. Samtidig er følelserne særligt stærke, når de skyldes dårlig samvittighed over for nogen, vi har en nær relation til.
Sådan undgår du dårlig samvittighed
Vil man slippe uden om den dårlige samvittighed, kan man tage ved lære af alt det, vi lige har hørt kan være årsag til dårlig samvittighed.
»Den nok eneste medicin mod dårlig samvittighed er at respektere andre menneskers følelser og bevare de nære relationer.«
»Men når det er sagt, går ingen igennem livet uden at møde den dårlige samvittighed – ved at svigte en kammerat eller slå op med en kæreste, der bliver ked af det. Det er svært at undgå fuldstændig,« siger Helmer Bøving Larsen.
Der er altså kun én måde at undgå den dårlige samvittighed ved julefrokosten, og den er meget simpel: Lad være med at bringe dig i en situation, hvor du kan risikere at såre dem, du er knyttet til.
Du kan også blive vaneforbryder
Hvis du er tilpas kold i røven, findes der dog et noget usympatisk alternativ til at opføre sig hensynsfuldt.
»Der er nogen, der vænner sig til at gøre forkerte ting. Vaneforbrydere behøver ikke alle at være psykopater. De kan bare være blevet hærdet af at gøre noget forkert igen og igen,« fortæller Helmer Bøving Larsen.
Spørg Videnskaben takker vores læser Anette Sundstrøm for det gode spørgsmål. Hun får en jule-rød Videnskab.dk-t-shirt. Og vi takker Helmer Bøving Larsen, fordi han ville dele sin viden med os.
Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.
Husk, at du også kan købe bogen 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' - med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.