Spørg Videnskaben

Seneste artikler om emnet: Spørg Videnskaben

  • Historier om mor og døtre, tætte veninder og kolleger, der får menstruation samtidig, er udbredte. Men har de hold i virkeligheden - og hvordan påvirker kvinder i givet fald hinandens menstruationscyklus?
    6. februar 2012 kl. 12:47

    Du har sikkert selv hørt historien i én eller anden variant: Når kvinder flytter sammen, går der ikke særligt lang tid, før én eller flere bryder den normale rytme i deres menstruation, så de i stedet menstruerer på samme tid som andre kvinder i boligen. 

    Historierne har fået vores læser Søren Amstrup til at skrive en mail til Spørg Videnskaben:

  • CLASSIC: Tvivlende læsere kræver solide fakta: Bliver man forkølet af at fryse – og i givet fald hvorfor? Spørg Videnskaben finder bl.a. ud af, hvordan man undgår forkølelse, og hvorfor teenagere pludselig bliver raske, når der er fest.
    5. februar 2012 kl. 14:30

    Så er vi i gang igen: Sneen vælter ned, folk fryser og beder deres børn tage godt med tøj på, så de ikke bliver forkølede.

    Men hov - giver det overhovedet mening? Kan det virkelig passe, at man bliver forkølet, bare fordi man fryser?

    Spørg Videnskaben har tidligere forsøgt at besvare spørgsmålet uden det store held, for svaret skabte om muligt bare endnu mere forvirring.

  • En mikrobølgeovn varmer gårsdagens lasagne på få minutter. En læser spørger, om det er muligt at lave en omvendt mikrobølgeovn, der køler bajerne på den samme tid.
    2. februar 2012 kl. 14:48

    Der er to minutter til finalen i håndbold, og popcornene popper. Mikrobølgeoven bipper, og kun et drys salt adskiller dig fra den totale hygge. Men øllerne er lunkne. Øv! Der er intet værre. Og det har fået en nysgerrig læser til at undre sig:

    »Vil det være muligt at udvikle en "omvendt" mikrobølgeovn? Altså et lynkøleskab, der kan køle 2 lunkne øl ned på 15 sekunder?«

  • Mørket presser sig på, og det er højsæson for vinterdepressioner. Lamper til lysterapi er i høj kurs – men virker de?
    30. januar 2012 kl. 14:39

    På denne tid af året går mange og drømmer sig væk til en verden, hvor det ikke er bælgmørkt det meste af døgnet. En verden, hvor cykellygter inden kl. 22 kun er noget, man bruger, fordi man har batterier til overs.

    Enkelte overvejer nok at spole forbi den mørke tid og tage forskud på foråret med en såkaldt lysterapilampe.

    Det har Tine Nørregaard i hvert fald gjort. Derfor har hun skrevet til Spørg Videnskaben, om lysterapi virkelig hjælper mod vinterdepressioner.

  • CLASSIC: Hvis man virkelig vil have et koffein-kick, skal man så helst kaste sig over kaffe, cola eller en energidrik som Red Bull? Og risikerer man at få så meget koffein, at man dør af det?
    29. januar 2012 kl. 16:00

    Alle kan have brug for at noget ekstra turbo i overetagen, når vi er kommet lidt for tidligt ud af fjerene, sidder og hænger foran computeren på arbejde eller skal præstere noget, f.eks. til en eksamen.

    Så er det jo godt, at kloge mennesker har skænket os magiske væsker som kaffe, cola og alverdens afskygninger af energidrikke.

    Men hvilket vidundermiddel virker egentlig bedst? Og kan man få så meget koffein, at det er farligt?

  • Der er primærvalg i USA. Men hvorfor er de placeret så tæt på præsidentvalget? Det må køre kandidaterne trætte, funderer en læser.
    26. januar 2012 kl. 13:47

    Pressen rapporterer flittigt fra primærvalgene i USA. Oppositionen – som i øjeblikket er de højreorienterede republikanere – skal finde den kandidat, som de mener, vil være den bedste præsident.

    Kandidaterne er konstant under et enormt pres fra medier og rivaler. Derfor kan det virke mærkeligt, at primærvalgene bliver afholdt så tæt på præsidentvalget - kandidaterne har ikke tid til at sunde sig efter det første valg.

    Vores læser Peter Beier har i hvert fald undret sig.

  • En af Videnskab.dk's yngre læsere har undret sig over farven på tis. Tag med på en lille tur i urinens farvekemi og find ud af, hvorfor tis som regel er gult.
    23. januar 2012 kl. 12:22

    Tit er børn og unge de bedste til at stille klare spørgsmål om verden omkring os - og tit er de voksne de langsomste til at få øjnene op for det gode spørgsmål.

  • CLASSIC: En læser sætter spørgsmålstegn ved behovet for økonomisk vækst. Det bringer Spørg Videnskaben på tur – ikke bare i økonomiens, men især i filosofiens verden.
    22. januar 2012 kl. 14:00

    »I følge aviserne er økonomerne ikke i tvivl: Den eneste vej ud af den såkaldte krise er vækst.

    Er der ikke andre veje? Hvis vi accepterer lavere forbrug mod at få mere tid, ja så kan vi selv passe vores gamle, dyrke noget af vores mad og reparere vores hus. Sådan har samfundet jo været tidligere, og mange andre ting går i cyklusser.

  • Et par fridage fra løbebåndet, så kan vores læser mærke, at han føler sig mere forpustet og uoplagt til næste træning. Hvor lang tid går der egentlig, før vores kondition bliver dårligere?
    19. januar 2012 kl. 14:25

    Hvis du bare nogenlunde regelmæssigt får hevet dig selv ned i træningscentret, trods regn, slud og gråvejr, så ved du, at træningen føles markant hårdere nogle dage end andre.

  • De fleste mennesker har prøvet at have sidestik. Men hvorfor får man sidestik, og hvordan slipper man bedst af med dem igen?
    16. januar 2012 kl. 15:23

    Det er blevet januar, og du er en af de mange, der er trukket i løbetøjet. Benene er gode og humøret højt, mens du jogger af sted i fin stil.

    Men pludselig mærker du en begyndende smerte i den ene side. Sidestik. Du forsøger tappert at løbe videre, men de stikkende jag bliver værre og værre, og snart er du nødt til at stoppe op og holde dig krampagtigt i siden med en forpint grimasse.

  • CLASSIC: Alle raske børn har prøvet at grave et hul, der skulle gå helt ned til kineserne. Men kan vi overhovedet grave så dybt, og havner vi overhovedet i Kina?
    15. januar 2012 kl. 14:00

    Dybere og dybere, skovlfuld efter skovlfuld bliver hullet dybere - eller den Dansk-Kinesiske tunnel, vil måske være en mere rammende betegnelse.

    Ethvert barn, der har omdannet en have til et krater, har fået at vide, at hvis bare de fortsatte med at grave, ville de komme til Kina... som, ifølge mange forældre, ligger på den anden side af Jorden.

    Men kommer man virkeligt til Kina, hvis det skulle lykkedes at grave igennem hårde bjergarter, overleve magmaen og de vanvittigt høje tryk i Jordens indre?

  • Flere og flere historier om ny forskning præger nyhedsstrømmen, specielt på webmedierne - men gider vi overhovedet læse om videnskab? En læser tvivler.
    12. januar 2012 kl. 14:17

    ’Forskere vil genskabe mammut’ og ’Rygning øger trangen til kokain’.

    De er der, hvis vi vil læse dem, nyhederne om forskning og videnskab. Men Videnskab.dk's læser Ove Kjær Kristensen synes alligevel, det virker, som om danskernes interesse for forskning og videnskab er for lille.

    Han har derfor sendt en mail til Spørg Videnskaben, hvor han skriver:

Udgiv indhold

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Spørg Videnskaben - Kommentarer