Skjern Å er først sig selv igen om 100 år

Det er langt lettere at smadre et naturligt vandløb, end det er at genoprette det og få det tilbage til sin oprindelige tilstand.

Sådan lyder læren fra det største restaureringsprojekt i Nordeuropa – af Skjern Å i Vestjylland.

Tilbage i 1960erne omdannede man det naturlige vandløb til en snorlige kanal for at sikre så meget god landbrugsjord som muligt. Et par årtier senere fandt man ud af, at kanalen skadede mere, end den gavnede, og staten postede næsten 300 millioner kroner i at gendanne det gamle vandløb for at gøre fejlen god igen.

Skjern Å vender meget langsomt tilbage til sit naturlige jeg

Men effekten lader vente på sig. Faktisk vil det tage over 100 år, før Skjern Å har fundet tilbage til sit naturlige jeg, viser ny forskning.

»Restaureringen af Skjern Å er mislykket med at genskabe de naturlige habitater, der tidligere var til stede, og de naturlige processer, der skaber habitaterne, er langsomme,« skriver danske forskere i en ny videnskabelig artikel, der er accepteret til udgivelse i tidsskriftet Ecological Engineering.

Én af forskerne uddyber over for Videnskab.dk:

»Konklusionen er, at når man begiver sig ud i denne her type af projekter, så skal man være opmærksom på, at man ikke får smæk for skillingen fra dag 1. Selvom det er et stort vandløb, og selvom det er forsøgt lavet så naturligt som overhovedet muligt, så tager det måske mere end 100 år, før de fysiske og kemiske processer er naturlige igen,« siger Morten Lauge Pedersen, naturgeograf og lektor ved Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg.

Lige vandløb giver mere iltsvind i havet

’De fysiske og kemiske processer’ dækker over, at et naturligt vandløb som Skjern Å dækker virker som en slags rensemaskine for vandet.

Vandløbet bliver fyldt med potentielt forurenende stoffer fra landbruget, der gøder markerne omkring Skjern Å. Når åen bugter sig, og vandet skvulper op på land, aflejrer vandet fosfor og kvælstof fra landbrugets gødning af på engområderne ved siden af åen, så en stor del af stofferne ikke kommer videre ud i havet.

Rensemaskinen holder dog op med at fungere, når man laver et naturligt, snoet vandløb om til en lige kanal med diger, hvor vandet kværner direkte igennem. I stedet sejler stofferne – som det skete i Skjern Å fra 1960erne – direkte videre ud i Ringkøbing Fjord. Det betød alt for mange næringsstoffer til alger i fjorden.

Når velvoksede alger dør og falder til bunds, bruger bakterier en masse ilt på at nedbryde dem. Det giver iltsvind, som betyder døden for planter og dyr.

For at bremse den udvikling, besluttede Folketinget i 1980erne, at Skjern Å skulle føres tilbage til sit oprindelige løb.

Naturen vil det anderledes end eksperterne

I 2003 var 19 kilometer kanal i den nederste del af åen ud mod Ringkøbing Fjord lavet tilbage til 26 kilometer snoet vandløb.

Men nu viser forskernes evaluering efter 10 års observationer, at selvom tingene begynder at gå i den rigtige retning, og åen igen aflejrer kvælstof og fosfor hos planterne ved engområderne, så vil det tage lang tid, før åen har fundet en naturlig balance mellem at lade vandet strømme igennem og at aflejre sand og silt – en jordtype – som binder kvælstof og fosfor.

»Vi kan godt sætte os ned og bruge alle vores fine modeller til at beregne, hvordan det her vandløb skal se ud. Men naturen har som regel en anden måde at gøre tingene på, så når et vandløb er designet, vil naturen forsøge at ændre det, så det passer til forholdene derude. Derfor vil der går 100 år, før Skjern Å har fundet sin naturlige balance og udformning,« forklarer Morten Lauge Pedersen.

Dyr og planter har det godt omkring Skjern Å

Morten Lauge Pedersen og hans kolleger fra Aalborg og Aarhus universiteter har i den nye undersøgelse fokuseret udelukkende på åen selv og har undladt at kigge på dyre- og plantelivet omkring Skjern Å.

Forskerne understreger dog, at selvom det vil tage næsten uoverskuelig lang tid, før åen er sig selv igen, så viser tidligere undersøgelser, at både dyr og planter reagerede omgående på at få den naturlige Skjern Å tilbage.

I dag er området igen blevet yngle- og rasteplads for blandt andre trækfugle, og der er i årene efter restaurereingen kommet flere padder og laks til, ligesom insekterne – som biologerne bruger som en målestok for, hvor høj den ’biologiske kvalitet’ er i området – har klart bedre forhold.

Alt i alt har Skjern Å efter restaureringen løftet sig på en skala, der kaldes Dansk Vandløbsfaunaindeks, fra et 5-tal til et 7-tal; den højeste karakter på skalaen.

Naturstyrelsen: Godt, vi kom i gang!

I Naturstyrelsen – der har ansvaret for restaureringen af Skjern Å – er man da også begejstret for projektet, selvom den nye forskning viser, at det tager meget lang tid, før det er nået i mål.

Der er lavet mange restaureringsprojekter som det i Skjern Å. Gjels Å og Brede Å i Sønderjylland har vi også restaureret. Og samlet set må vi bare sige, at det tager tid, før man ser den fulde effekt af sådan nogle indgreb.

Morten Lauge Pedersen

»Jeg tænker bare, at så var det da godt, vi fik det gjort. Vi har hele tiden været klar over, at det ville tage lang tid, så det kunne kun gå for langsomt med at komme i gang,« siger Ulrik Lorenzen, skovridder i Blåvandshuk og gennem 20 år lokalansvarlig for projektet.

»Der har været masser af øretæver undervejs fra folk, der for eksempel frygtede, at det overhovedet ikke ville have en effekt i forhold til, hvor meget kvælstof og fosfor, der bliver udledt til Ringkøbing Fjord. Men i dag er alle glade for projektet. Vi følger med i alle de dejlige oplevelser med nye arter i området, og om det tager 50 eller 100 år, er ikke så vigtigt for mig som administrator. Bare vi kan se, at det kører i den rigtige retning.«

Så du synes stadig, projektet er sine 300 millioner kroner værd?

»Min lakmusprøve på, om vi har gjort noget begavet, er, hvordan folk oplever det i dag, og selv vores værste kritikere må erkende, at det er blevet rigtig godt,« lyder det fra Ulrik Lorenzen.

Om 100 år kan du fare vild ved Skjern Å

Morten Lauge Pedersen fra Aalborg Universitet deler skovridderens optimisme. Han mener endda, at det kun kan gå fremad.

Hvis ellers Skjern Å og områderne omkring den får lov at udvikle sig, som de gør nu, så vil det formentlig blive et endnu mere fantastisk område 100 år ude i fremtiden, når området har fået lov at finde sit eget naturlige leje, mener forskeren.

»Så vil man have meget mere vild natur og et landskab som en mosaik af forskellige naturtyper. Der vil komme flere naturlige småsøer, og træer og buske vil vokse. Vegetationen vil blive meget mere vild, og hvis man ikke holder det nede, vil vi om privatperson kunne fare vild derude om 100 år.«

»Fugle og padder vil få stor nytte af det, og som ornitolog vil man virkelig få smæk for skillingen. Desuden ved jeg konkret, at bæveren er på vej sydpå, og mon ikke den inden for en årrække vil finde vej til området. Den kan virkelig flytte rundt på sagerne med sine store fortænder, så der vil ske ting og sager,« forudser Morten Lauge Pedersen.