De fleste har mødt blæksprutten, når den er blevet svøbt i dej og stegt i fritureolie.
Men i havene omkring Danmark kan man også møde sprællevende sprutter, som kan skifte farve, er fyldt med blæk og kommunikerer ved hjælp af lydbølger.
»Mange tænker nok på blæksprutter som nogle tropiske dyr fra sydlige himmelstrøg. Men her i de nordiske farvande har vi faktisk mange blæksprutter. Selv kæmpeblæksprutten er blevet fundet i Danmark et par gange,« siger Kristian Vedel, som er naturvejleder og ledende dyrepasser ved Øresundsakvariet under Københavns Universitet.
Han fortæller, at der findes omkring 10 forskellige blækspruttearter i Danmark.
Mangler dansk sprutte-forskning
Selvom sprutterne altså findes derude i de danske farvande, er de tilsyneladende gode til at gemme sig i dybet – i hvert fald har de i mange år formået at gå uden om forskernes søgelys, fortæller havbiolog Thomas K. Kristensen.
»Vi ved ikke noget om, hvordan den danske bestand af blæksprutter har det. Der mangler helt klart forskning i blæksprutter, for det er nogle meget spændende dyr, og der er masser af ting, vi ikke ved om dem,« siger Thomas K. Kristensen, som er professor emeritus ved Københavns Universitet.
Han mener, at den manglende interesse for at forske i blæksprutterne hænger sammen med, at bløddyrene ikke udgør nogen væsentlig del af det danske fiskeri.
»Jeg tror, det skyldes, at blæksprutterne ikke har nogen kommerciel interesse i Danmark. De er mere bare en bifangst for fiskerne. Så der er ikke så mange penge i blæksprutter i Danmark, og i dag følger forskningen jo ofte den kommercielle interesse,« mener Thomas K. Kristensen fra Københavns Universitet.
Sensationel blækspruttefangst
Som blæksprutteforsker har Thomas K. Kristensen selv været med til at gøre en af de mest spektakulære blækspruttefangster i Danmark.
Det skete en dag i 1977, hvor han var ude at lave undersøgelser på en båd i Nordsøen. På en fiskerbåd i nærheden, trawlede besætningen efter tobis, men pludselig fik Thomas K. Kristensen besked på bådens VHF-radio om, at et kæmpe dyr var havnet i fiskernes net.
»Det var en kæmpeblæksprutte, som var 15 meter lang. Det er den slags uhyrer, som man af og til hører om, når de bliver fanget rundt omkring i verden. Men de kommer altså også ind i danske farvande. Det er bare kun noget, som sker meget sjældent – måske engang hvert 20. år eller deromkring,« siger Thomas K. Kristensen.
Kæmpeblæksprutten blev beskrevet af dansker
Kæmpeblæksprutten lever i den grad op til sit navn med en længde på op til 20 meter og en vægt på op til omkring et ton.
Det store dyr fra dybet har givet anledning til myter og røverhistorier igennem århundreder, men det var faktisk den danske naturforsker Japetus Steenstrup, der som den første i verden artsbestemte kæmpeblæksprutten og gav den det videnskabelige navn Architeuthis i 1856.
I 2013 tog danske forskere arven efter Japetus Steenstrup op, da de lavede et genetisk studie af kæmpeblæksprutten og kunne afsløre, at de store havdyr var i familie med hinanden verden over.
Blækspruttestimer i Danmark
Selvom der altså kan trækkes flere danske tråde ud af historien om kæmpeblæksprutten, så er det langt mere sandsynligt at støde på andre sprutte-arter i Danmark.
En af de største almindelige blækspruttearter i Danmark er den 10-armede blæksprutte Todarodes. Ifølge Thomas K. Kristensen kan Todarodes blive op til omkring 80 centimeter lang, og dyrene bevæger sig ind i de danske farvande i store stimer.
»Om efteråret kommer store stimer af Todarodes ind i den nordlige del af Nordsøen og Skagerrak. Det er nogle meget velsmagende blæksprutter, og de har et stort fiskeri af dem i norske farvande, men fiskerne i Danmark fanger dem også,« fortæller Thomas K. Kristensen.
Loligo ender i dej og friture
En anden velsmagende blæksprutte, som svømmer rundt i danske farvande, er den såkaldte Loligo, som mange fiskespisere har stiftet bekendtskab med.
»Det er Loligo, som man især kender fra de hvide ringe, som bliver friturestegt med dej. De bliver også landet af danske fiskere,« fortæller Thomas K. Kristensen.
Loligo er ligesom Todarodes en 10-armet blæksprutte. Overordnet set kan de danske blæksprutter netop inddeles i to grupper alt efter, hvor mange arme de har – de 10-armede blæksprutter og de 8-armede blæksprutter.
»De 10-armede blæksprutter kan kendes på, at de har to ekstra lange arme – tentakler – som de kan skyde ud og fange deres bytte med.«
»De 10-armede blæksprutter svømmer også altid, mens de 8-armede mere kravler rundt på bunden af havet – de kan godt svømme, hvis de bliver truet, men normalt bevæger de sig kravlende rundt,« forklarer Thomas K. Kristensen.
Blæksprutter som fuglefoder
Under gruppen af 10-armede blæksprutter findes også en særlig gruppe af blæksprutter, som hedder Sepia, og som er relativt udbredt i Danmark. Og bor man langs den jyske vestkyst er der stor sandsynlighed for, at man i hvert fald er stødt på dele af en sepiablæksprutte.
»Sepia er en rimelig almindelig blæksprutte i Danmark, og når man går tur ved vestkysten, finder man nogle aflange, hvide skaller. De stammer fra sepiablæksprutten. Mange bruger skallerne, som et kalktilskud til undulater,« fortæller naturvejleder Kristian Vedel fra Øresundsakvariet.
Blæksprutter er ikke fisk
En anden sjov ting ved blæksprutter er, at de kan skifte farve
Thomas K. Kristensen
På engelsk er sepia-blæksprutten kendt som ’cuttlefish’, men Kristian Vedel understreger, at en blæksprutte ikke er en fiskeart.
»Blæksprutter er bløddyr, og de er beslægtet med muslinger og snegle. Så de har altså ikke noget med fisk at gøre,« siger Kristian Vedel.
Han fortæller, at den mest almindelige 8-armede blæksprutte i Danmark er Eledoneblæksprutten – Eledone cirrhosa.
»De er ret små – ikke meget større end en knyttet hånd. Men det er de mest udbredte 8-armede blæksprutter herhjemme,« forklarer Kristian Vedel.
Lister sig ind på byttet
Mens de 10-armede blæksprutter fanger deres bytte med de to ’ekstra arme’ – tentaklerne – så foregår jagten blandt 8-armede blæksprutter lidt anderledes.
»De 8-armede bruger ofte en listeteknik. De trisser rundt nede på bunden og lister hen og fanger rejer og andre dyr med deres arme,« fortæller Kristian Vedel fra Øresundsakvariet.
Både Kristian Vedel og Thomas K. Kristensen mener, at blæksprutterne er meget spændende og særprægede dyr. Et kendt eksempel på blækspruttens særtræk er naturligvis, at den har en sæk med mørkt ”blæk”, som den kan udløse, hvis den føler sig truet.
»En anden sjov ting ved blæksprutter er, at de kan skifte farve. Sepiablæksprutterne kan ligge på bunden og tage farve efter omgivelserne. Det kan andre 10-armede blæksprutter også gøre. Det handler alt sammen om, at de gerne vil skjule sig og slippe for fjender,« siger Thomas K. Kristensen.
Blæksprutter er intelligente
Forskerne nævner blandt andet også, at blæksprutter er intelligente dyr, som har et meget veludviklet syn og et avanceret hjertekar-system. Og så findes de altså lige her i de hjemlige farvande – men de er bare svære at finde, påpeger Kristian Vedel.
»Man skal være ret heldig for at finde dem. Det er ikke som i troperne, hvor man bare kan dykke ned og så dem – tætheden er ikke lige så stor herhjemme. Men man hører af og til om dykkere herhjemme, som ser dem på havbunden, og i maven på torsk finder man ofte små tiarmede blæksprutter,« siger Kristian Vedel og tilføjer:
»Så de er derude.«
Kæmpeblæksprutten, som kan blive op til 20 meter lang, er i sjældne tilfælde blevet fundet i danske farvande. Her er det en obduktion af en strandet kæmpeblæksprutte i Canada. (Arkivfoto: LiveScience / David Paul, Museum Victoria)
Eledone-blæksprutten findes i danske farvande. Den er ikke meget større end en knyttet hånd. (Foto: Øresundsakvariet)
Loligo-blæksprutten kan ofte findes svøbt i dej og stegt i friture – men den svømmer også rundt i danske farvande. (Foto: Hans Hillewaert /Wikimedia Commons)
Todarodes-blæksprutten – også kendt som flyveblæksprutten – er en af de mest almindelige blækspruttearter i Danmark (Illustration: Wikimedia Commons)
Sepia-blæksprutter er en almindelig blæksprutte-art i Danmark. På Øresundsakvariet under Københavns Universitet opdrættes Sepiablæksprutter. (Foto: Øresundsakvariet)
‘Skaller’ fra Sepia-blæksprutter kan findes langs kysten. Skallerne bruges blandt andet som kalktilskud til fugle. (Foto: Mariko GODA / Wikimedia Commons)
