Religiøse steder påvirker meninger
Stadig flere undersøgelser viser, at omgivelserne kan påvirke vores tanker og meninger.
En varm drikkevare kan for eksempel ændre din opfattelse af folk, du møder, og det at holde noget tungt kan få dig til at tage ting mere alvorligt. En grundig håndvask fjerner ikke bare bakterier, men også moralske skrupler.
Og nu viser ny forskning altså, at dine meninger også kan forandre sig lidt, alt efter hvilken bygning, du står i nærheden af.
Tilfældige forbipasserende opgav mere politisk konservative holdninger og mere negativitet over for ikke-kristne, når de blev stoppet ude foran en kirke, sammenlignet med dem, der blev spurgt ude foran statslige bygninger.
»Dette synliggør spørgsmålet om, hvordan steder kan påvirke holdninger. Vi bør foretage en grundig vurdering af de steder, hvor der tages vigtige beslutninger,« siger psykolog Jordan LaBouff ifølge en pressemeddelelse fra Baylor University.
Undersøgt ved Westminister Abbey og Parliament i London
Undersøgelserne, som nu er blevet publiceret i International Journal for the Pstchology of Religion, blev foretaget i Maastricht i Holland og London i England.
Forbipasserende blev stoppet på fortovet foran Basilica Saint Servatius eller rådhuset i Maastricht, og foran Westminister Abbey eller Parliament i London. Her blev de bedt om at svare på et spørgeskema.
Forskerne undgik at spørge mennesker, som gik ud eller ind af selve bygningerne.
Resultaterne viste en lille, men tydelig forskel på svarene. Effekten kan faktisk have en reel indflydelse, for eksempel til valg, mener forskerne.
Religiøse valglokaler kan påvirke et valgresultat
»Ved tætte valg kan det sted, hvor folk stemmer – en skole, en kirke, en offentlig bygning – påvirke resultatet,« siger Wade Rowatt, professor i psykologi og neurovidenskab.
Mange steder er netop kirker og andre religiøse bygninger blandt de mest almindelige stemmelokaler, mener forskerne. (Læs om forholdene i Danmark og Norge i boksen i bunden af artiklen.)
Hvor meget man så skal bekymre sig om de nye resultater, er helt sikkert en helt anden sag.
Før vi begynder at tænke på mulige lovændringer for stemmelokaler, kan det nok være en idé at huske på de andre forskningsprojekter, som viser hvordan omgivelserne påvirker os.
Skal vi dømme efter dem, bør vælgerne måske også få tildelt en kampesten på vej ind i valglokalet, så vi kan være sikre på, at de tager deres opgave alvorligt?
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/02
Hvorfor slår vi katten af tønden?
-
15/02
Stop de knogleædende celler!
-
17/02
I skolen kan man ikke stjæle fra børnenes fantasi
-
16/02
Hvorfor bliver man træt efter en orgasme?
-
16/02
Strenge forældre får umulige børn
-
19/02
Sukker er skadeligt
-
17/02
Krager er klogere, end vi tror
-
21/02
Røg fra brændeovne er 'farligere end antaget'
-
17/02
Positiv journalistik har større gennemslagskraft
-
16/02
Honningbier og gedehamse i åben krig
Mest læste blogs
-
06/02
Har naturen værdi i sig selv?
-
14/02
Tøser & Twilight – for romantisk til at være gys?
-
09/02
Fremtiden er i stjernerne
-
16/02
Blæksprutten og den kosmiske ensomhed
-
03/02
Gamere designer enzymer
-
17/02
Forskningsansøgninger – hvordan bedømmes de bedst?
-
09/02
Konkurrence: Skriv om din erhvervs-ph.d.
-
08/02
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
-
16/02
Det amerikanske forår?
-
22/02
En Marshallplan til Grækenland?
