Femte sæson af hitserien Game of Thrones er netop skudt i gang af HBO. Serien, hvor adskillige konger kæmper om kronen i riget Westeros og retten til at sidde på den mægtige jerntrone.
Men selvom fantasyserien indeholder både drager, troldkvinder og hvide vandrere, har forfatteren til succesromanerne aldrig lagt skjul på, at en stor del af handlingen er inspireret af virkelige hændelser, personer og steder. Hændelser, som fandt sted i den europæiske middelalder.
Særligt tre elementer er inspireret af virkelige hændelser og steder:
- Krigen mellem Westeros kongeriger.
- Den høje mur af is.
- Det blodige bryllup.
Men hvilke steder og hændelser er der præcis tale om – og hvor tæt på virkeligheden ligger disse elementer i Games of Thrones? Det får vi forskernes bud på i denne artikel.
Game of Thrones – fra Rosekrigene til Westeros
I Game of Thrones kæmper adskillige konger om magten i kongeriget Westeros. I de første tre sæsoner står kampene dog primært mellem familien Stark fra Nord, og familien Lannister fra Syd.
Forfatteren bag successerien, George R.R. Martin, har åbent fortalt, at især de engelske Rosekrige har været en stor inspirationskilde. En række krige, som foregik i England fra 1455 – 1485 mellem husene York og Lancaster.
»Westeros er sandsynligvis tættere på middelalderens England end noget andet. Og selvom jeg har trukket på mange dele af historien er Rosekrigene nok den, min historie er tættest på,« fortæller George R. R. Martin i et interview med magasinet Rolling Stone.
En af dem, som ved noget om Rosekrigene, er Gunner Lind, professor i historie ved Københavns Universitet og forsker i dansk og europæisk historie. Han forklarer, at ligesom i Game of Thrones, så var virkeligheden rosekrige også konflikter mellem adelslægter:
»Rosekrigene i England var ikke en krig mellem lande. Det var en krig om, hvem der skulle være konge mellem husene York og Lancaster, som begge mente, de havde krav på tronen. York var hovedstaden i det nordlige England, og Lancaster i det sydlige, selvom det geografisk er placeret midt i England,« fortæller Gunner Lind.
En anden som tidligere har beskæftiget sig med Rosekrigene er Nils Hybel, lektor i Historie ved Københavns Universitet.
»Under Rosekrigene kæmper slægterne York og Lancaster om kongemagten. De havde begge arveret til tronen, og det der skulle afgøre, hvem der skulle være konge, var derfor magt,« forklarer han.
Der var skiftende alliancer under Rosekrigene
Gunner Lind forklarer, at arvefølgen dengang ikke lå fast, som den gør i dag. Der var derfor perioder, hvor det ikke var helt klart, hvem der skulle arve tronen. Resultatet var ofte, at der blev udkæmpet krige, hvor grene af den samme familie kæmpede om at arve tronen. En af de mest berømte af sådanne krige er Rosekrigene.
Og ligesom i Game of Thrones, skulle man heller ikke under Rosekrigene vide sig alt for sikker, når det kom til hvem der var allierede, og hvem der var fjender.
»Under Rosekrigene var der skiftende alliancer, for alle stormændene ønskede det for at støtte egne interesser. Hvis der var en god grund til det, skiftede man altså parti,« forklarer Nils Hybel.
Rosekrigene kostede mange liv
Selv der var mange krige, som mindede om Rosekrigene, er netop disse krige blevet særlig berømte. Det mener Gunner Lind at der er især tre grunde til.
- England var et af Europas store lande, og det var derfor en krig, som blev bemærket.
- Krigene varede meget længere, end man var vant til.
- Krigen fandt sted forholdsvist sent i middelalderen, og vi ved derfor meget om dem.
Gunner Lind fortæller, at Rosekrigene var nogle meget blodige krige, som varede i flere generationer, og kostede mange menneskeliv. Dengang kunne man dog ikke skelne mellem civile og militære tab.
»I middelalderen og under Rosekrigene kunne man ikke skelne mellem militære og civile tab, da alle mænd dengang brugte sværd og gik i krig, når der var brug for det. Men samfundet dengang var meget fattigt, og når der var krig forsvandt lov og orden. Det kaos, som krigen medførte, ramte hele befolkningen hårdt, i form af brande, hungersnød og sygdom,« forklarer han.
Hadrians mur og ismuren fra Game of Thrones
\ Fakta
Rosekrigene var en kamp mellem adelshusene York og Lancaster, som begge nedstammede fra Edward 3.s sønner. Krigens første fase blev indledt med slaget ved St. Albans i 1455. Den sidste krig fandt sted i 1485, da Henry VII Tudor fra huset Lancaster slog Richard III fra York i kamp. I 1486 giftede Henry Tudor sig med Elizabeth af York og forenede husene York og Lancaster. Krigene blev senere kaldt Rosekrigene på grund af slægternes formodede våbenmærker, Lancasters røde og Yorks hvide rose. Kilde: Den store Danske
I Game of Thrones beskytter en flere hundrede meter høj mur af is det civiliserede Westeros mod det utæmmede nord, hvor de vilde nordboere og de hvide vandrere holder til.
I et interview med den britiske avis The Journal, afslørede George R.R. Martin at den imponerende mur af is er inspireret af betydelig lavere mur, som er bygget af Hadrian.
Gunner Lind fortæller, at Hadrians Mur blev bygget i oldtiden på grænsen mellem det romerske England og det vilde Nord.
»Hadrians mur blev bygget 122 e.Kr. af den romerske Kejser Hadrian. England var på det tidspunkt en del af det romerske rige, og man byggede derfor muren langs grænsen for at holde de vilde skotter ude,« siger Gunner Lind.
I romernes tid var der bygget 14 forter langs muren. Her boede garnisoner, så romerne kunne rykke ud og forsvare det romerske territorium, hvis det blev nødvendigt, eller drage ud for at patruljere langs muren.
Hadrians Mur var en lille mur af sten
Modsat muren i Game of Thrones blev Hadrians Mur bygget af sten, og var ikke mere end 5-6 meter høj. Den har altså langt fra været lige så uoverkommelig, som den flere hundreder meter høje mus af is de vilde nordboere skal klatre over i Game of Thrones.
»Hadrians Mur har sikkert ikke været så svær at komme over, men den har været nyttig alligevel. Folk har vidst hvor grænsen gik, og hvor de var i sikkerhed. Men hvis den ikke havde været bevogtet, så har den ikke været til meget nytte,« siger Gunner Lind.
Der ruller hoveder på Edinburgh Castle
Det tredje element, som er inspireret af virkeligheden, er en af de mest omtalte scener fra Game of Thrones: Det blodige bryllup fra tredje sæson. Scenen, hvor tre af seriens hovedpersoner brutalt blev slagtet til et bryllup.
Heller ikke den scene har George R. R. Martin selv fantaseret sig frem til. I stedet trækker han på en virkelig hændelse fra 1440, som siden hen er kommet til at hedde Den sorte Middag.
Michael Brown er professor ved det skotske universitet St. Andrews og er ekspert i det skotske kongehus’ historie. Han forklarer:
»Den sorte middag skete som et led i en kamp om indflydelse i 1440, mens kong James II af Skotland var 10 år. Kongens rådgivere William Crichton og Alexander Livingston ønskede at sikre deres positioner og frygtede magten fra den 16 årige jarl William VI af Douglas.«
Rådgiverne manglede dog midler til at udfordre jarlen direkte. I stedet inviterede de ham til et møde med den unge konge på Edinburgh Castle.
»Ved middagen blev jarlen, hans lillebror og en tredje mand overmandet i Edinburgh Castles store hal. De blev straks taget udenfor i gården og halshugget,« fortæller Michael Brown og fortsætter.
»Det var en risikabel forretning at deltage i kongens hof i det femtende århundrede i Skotland. Og jeg mindes, at der er sket lignende episoder i det middelalderlige Skandinavien.«
Historien er på den måde fuld af blodige begivenheder. Men uanset hvor meget, Game of Thrones fremover vil lade sig inspirere af Europas middelalder, så er en ting nok temmelig sikkert: Blodet vil flyde og vi vil gyse videre foran skærmen.
