Dobbeltmoralske internet-regler skader brugerne

Politikere i vesten er dobbeltmoralske, når det handler om at beskytte internetbrugernes rettigheder.

På den ene side hylder de nettet som et vigtigt redskab i kampen mod autoritære regimer og en vigtig del af et frit og demokratisk samfund. På den anden side er de godt i gang med at indføre love og direktiver i USA og EU, der faktisk begrænser brugernes frihedsrettigheder.

»Dobbeltmoralen afspejler, at der stadig er uenighed om, hvad nettet egentlig er for en størrelse, og hvordan vi skal forholde os til det. Der mangler fælles færdselsregler for, hvilke regler der skal gælde på nettet, og hvordan man kan håndhæve dem uden at begrænse brugernes frihedsrettigheder,« mener forsker og ph.d. Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder (IMR). Hun har beskrevet forvirringen om internettets demokratiske betydning i sin ph.d.-afhandling – ’Framing the Net – How Discource Shapes Law and Culture’.

Vi blander forskellige opfattelser af internettet sammen

Den politiske dobbeltmoral i forhold til hvilke regler skal gælde på internettet, opstår ifølge Rikke Frank Jørgensen, fordi vi alle sammen opfatter og omtaler internettet forskelligt, afhængigt af hvem vi er, og hvilke interesser vi har.

Nettet bliver omtalt som både:

• Nogle omtaler det som en teknisk infrastruktur, der gør det muligt at kommunikere og dele informationer på globalt plan.
• Andre omtaler nettet som et offentligt rum, hvor man debatterer og skaber politisk modspil, og hvor man som bruger har de samme frihedsrettigheder, som man har, når man er offline.
• Atter andre omtaler det som et åbent medie, hvor alle kan synliggøre sig selv, men hvor det er nødvendigt at oprette forskellige aldersgrænser for at beskytte unge brugere – i stil med aldersgrænser på film.
• Og så er der dem, der omtaler nettet som en helt ny kultur, hvor man skaber og deler viden i virtuelle fællesskaber. De mener, at den digitale verden er så anderledes fra den fysiske verden, at det ikke giver mening at presse ophavsrettighederne ned over den virtuelle verden.

De mange forskellige opfattelser af internettets rolle er ikke et problem i sig selv. Forvirringen opstår først, når man ikke er klar over, at man blander opfattelserne sammen.

»For eksempel når politikere på den ene side fremhæver internettets demokratiske betydning, men samtidigt fremsætter love og direktiver, der går i modsat retning,« siger Rikke Frank Jørgensen.

Direktiver som SOPA og PIPA skader forbrugerne

Et aktuelt eksempel på det er de to nye, omstridte lovforslag i USA, ’SOPA’ (Stop Online Piracy Act) og ’PIPA’ (Protect Intellectual Property Act).

Begge lovforslag har været stærkt kritiseret, fordi de giver private virksomheder adgang til at blokere og fjerne indhold på internettet, hvis brugere på siden lægger elementer på siden, de ikke har copyright til. (Se også faktaboks)

Også EU’s såkaldte ’Data Retention’-direktiv har oplevet massiv kritik. Direktivet indebærer, at private virksomheder bliver pålagt at opbevare oplysninger om deres brugeres kommunikation alene med henblik på fremtidig efterforskning.

Direktivet, der aktuelt er under genbehandling i EU, er i dag implementeret i en række medlemslande, herunder Danmark, mens lande som Tyskland og Sverige har afvist at implementere det.

Problematisk, at virksomheder regulerer brugerne

Tendensen, hvor private virksomheder inddrages i at bekæmpe af kriminalitet på internettet, bliver ofte omtalt som ’selvregulering’ – et begreb, der normalt betyder, at en branche regulerer sig selv.

»Men i internetsammenhæng er det begreb misvisende, fordi det dækker over, at virksomheder skal regulere brugerne. Eksempelvis ved at udlevere oplysninger om brugerne, lukke hjemmesider eller helt at blokere for adgangen til bestemte typer af information,« forklarer Rikke Frank Jørgensen.

»Det er problematisk, fordi man dermed bruger private virksomheder til at virkeliggøre politiske beslutninger – og det under begrænset tilsyn og ansvar.«

Diskussionen skal tages, mens internettet stadig er ungt

For at undgå regulering, der underminerer brugernes rettigheder, mener Rikke Frank Jørgensen, at vi som samfund skal beslutte os for, hvordan vi ønsker, internettet skal se ud i fremtiden. Og diskussionen er vigtig at tage her og nu, fordi internettet trods alt stadig er ungt.

Hvis vi ikke har styr på de forskellige opfattelser, risikerer vi nemlig i værste fald, at brugernes rettigheder og beskyttelse mod for eksempel overvågning, registrering eller censurering af indhold vil blive overtrådt, fordi det er lykkedes nogen at overbevise politikerne om, at nettet først og fremmest er et nyt medie, hvor lovløsheden hersker, og at regulering derfor er bydende nødvendig, forklarer hun.

»Det er nu, vi for alvor er ved at lave de regler, der kommer til at definere internettet fremover. Så vi er nødt til hurtigt at få styr på begreberne og definere, hvad det præcis er, vi vil regulere eller fremme.«

Rikke Frank Jørgensen forsvarede sin ph.d. ’Framing the Net – How Discourse Shapes Law and Culture’ fredag d. 27. januar.

Videnskab.dk's blogger, Jakob Rachmanski, har beskrevet nogle af de filosofiske problemstillinger ved internettet. Det kan du læse om her: Mellem frihed og sikkerhed - en fortælling om Internettet