Christian 4.'s guldmønter fundet i Nordsjælland

Kong Christian 4. kigger ud over sine jagtmarker ved Esrum Kloster. Han sidder rank på sin hingst, og de frodige grønne marker strækker sig ud foran ham, så langt øjet rækker. I sit bælte har han en tung læderpung hængende, som bærer de smukke guldmønter, han i sin tid selv har ladet udmønte.

I en pludselig indskydelse sætter han sporerne i siden på krikken, som med et spjæt sætter fra og stæser derudaf. Uden han opdager det, løsner snoren i pungen sig en smule og ned på jorden dumper tre store guldmønter.

Indrømmet: Denne historie indeholder visse opdigtede elementer. Men hvad der ikke er opdigtet, er fundene af sammenlagt tre smukke guldmønter fra 1628, som hver især er dukket op ved forskellige afsøgninger ved Esrum i Nordsjælland.

Og selvom vi ikke ved, om det er kongen selv, der har tabt dem, er teorien ikke det pure opspind. Det fortæller museumsinspektør ved Nationalmuseet Jens Christian Moesgaard.

»For en gangs skyld er denne teori ikke grebet helt ud af luften. Vi kender fundstedet, og vi ved, at Christian 4. kom der meget i flere forskellige sammenhænge. Derudover ved vi også, at disse mønter var meget usædvanlige og kun blev brugt i kongens tætteste cirkel.«

Mønterne var forbeholdt kongens inderkreds

I Kong Christian 4.’s regeringstid var det daglige møntomløb baseret på sølvmønter, og de kostbare guldmønter blev derfor kun brugt til internationale handler, betaling af lejetropper – og til blær.

Mønterne er sandsynligvis lavet i forbindelse med Trediveårskrigen, hvor Christian 4. lavede to forskellige slags guldmønter: En gylden og en krone.

»Gylden var en internationalt anset møntenhed, og det var derfor primært dem, der blev brugt til lejetropper og internationale transaktioner, mens guldkronen snarere var en prestigeting, som blev brugt til repræsentative formål i kongens inderkreds,« siger Jens Christian Moesgaard.

Fordi guldkronen mest blev brugt som en prestige-ting, blev der også lavet mange flere gylden end guldkroner. Nationalmuseet har kun to lignende guldkroner fra 1628, som er magen til de tre, de har fået ind fra Esrum Møllegård.

Sandsynligt, at de er tabt ud af en pung

De tre guldmønter, kaldet dobbelte guldkroner (Der blev både præget halve, hele og dobbelte guldkroner med samme design, men af forskellig størrelse), blev fundet uafhængigt af hinanden.

Den første mønt blev fundet med metaldetektor af fritidsarkæolog Tobias Bondesson i 2008. I august 2011 fandt en anden amatørarkæolog, Hanne Pejtersen, endnu en guldmønt magen til den første.

Det vakte det lokale museums interesse. Gilleleje Museum gik i gang med en grundig undersøgelse i nærheden af fundstedet. Hvis der lå en krukke med guldmønter og puttede sig et sted, skulle den findes! Den storstilede afsøgning resulterede dog ”kun” i en enkelt ekstra guldmønt i rækken.

»Efter en så gennemgribende undersøgelse, kan vi slå fast, at der med sikkerhed ikke er flere mønter at finde på stedet. Og når der ligger tre mønter, som ellers ikke var i omløb dengang, samlet på ét sted, må det mest sandsynlige være, at nogen har tabt dem ud af en pung,« siger Jens Christian Moesgaard.

Lemfældig omgang med mønterne

Omvendt, fortæller museumsinspektøren, er der flere omstændigheder, der taler imod, at mønterne skulle være tabt på en så lemfældig måde.

Guld har på daværende tidspunkt været så værdifuldt, at hvis man tabte det, ville man helt sikkert vende tilbage til stedet og lede efter det.

»Det var bestemt ikke mønter, der cirkulerede i almindelige samfundslag, og hvis nogen havde tabt dem, ville de utvivlsomt lede, til de fandt dem igen.«

»Vi kan gætte på, at de er blevet tabt under omstændigheder, hvor det ikke har været muligt at finde dem – måske har det været mørkt, måske har vedkommende siddet på hesteryg og først opdaget det længe efter,« siger Jens Christian Moesgaard.

Fordi guld næsten ikke var i omløb på det tidspunkt, er det i sig selv mystisk, at nogen skulle have haft en så sløset omgang med mønterne, som fundet umiddelbart lægger op til.

Medmindre den nogen var kongen selv.

Møntudstedelse var kongens privilegium

Mønternes motiver går igen fra periodens øvrige kronemønter. De første danske kronemønter – ’CORONA DANICA’ – blev indført i forbindelse med Christian 4.’s møntreform i 1618.

Den dobbelte guldkrone var en del af denne serie af helt nye mønter, som kongen indførte, og sammen med en stor sølvmønt var den hovedmønten – den største og mest værdifulde – af dem alle.

Rundt om våbenskjoldet på guldmønten står ordene ’Christianus IIII D G Dania’, hvilket frit oversat betyder ’Christian 4. Af Guds Nåde Danmarks’. På bagsiden fortsættes indskriften med ’Norges, de venders og goters konge’. De samme ord præger også sølvmøntens for- og bagside.

»Møntudstedelsen var på dette tidspunkt kongens privilegium, og han har virkelig villet vise sig frem med disse mønter, som er meget store og flotte,« siger Jens Christian Moesgaard.

Mønterne er de første med kendt fundsted

De tre dobbelte guldkroner fortæller i sig selv ikke noget fra Christian 4.’s regeringstid, som vi ikke vidste i forvejen. Hvis det er kongen selv, der har tabt dem, bekræfter det blot, at han ofte besøgte Esrum.

Til gengæld er fundet særligt på den måde, at det er det første af sin slags, hvor fundstedet er kendt. Esrum-mønterne udgør tre ud af de fem dobbelte guldkroner fra 1628, som Nationalmuseet ligger inde med, og der findes kun 12 bevarede eksemplarer af den pågældende guldmønt fra det årstal.

»Fund af guldmønter fra Christian 4.’s tid er uhyre sjældne, og for denne mønttype er det de første, vi kender fundstedet på. Men det er jo først og fremmest rigtig sjovt, fordi vi kan lave en direkte kobling til Christian 4., som vi alle kender og har et eller andet forhold til,« siger Jens Christian Moesgaard.