Tre nye gener koblet til brystkræft

Man har længe vidst, at generne spiller en vigtig rolle i udviklingen af brystkræft, men har hidtil kun fundet enkelte genvarianter, der kan fremprovokere sygdommen.

Nu er det lykkedes et omfattende internationalt konsortium af forskergrupper at dokumentere, at yderligere tre genvarianter har en finger med i spillet i udviklingen af brystkræft.

Forskerne har vist, at disse genvarianter spiller en rolle ved ud fra blodprøver at sammenligne genpuljen hos 70.000 brystkræftramte kvinder med genpuljen hos 70.000 raske.

Ved at udføre nogle statistiske analyser på kvindernes DNA fandt forskerne, at de tre genvarianter tilsammen kunne redegøre for 0,7 procent af alle brystkræfttilfælde. Hvert af de tre genvarianter så altså ud til at kunne øge kvindernes risiko for at få kræft. 

Resultaterne er publiceret det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

Stammer fra dunkel del af genomet

En af forskergrupperne bag studiet er dansk og hører hjemme på Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital.

»De nyopdagede genvarianter ligger i en mere dunkel del af vores genetiske arveanlæg, hvis betydning man endnu ikke kender så meget til. Denne del af genomet troede vi egentlig ikke blev brugt, men den har tilsyneladende en funktion i forhold til udviklingen af brystkræft,« siger afdelingslæge Stig E. Bojesen, der har ledet den danske del af projektet på Herlev Hospital.

Se i øvrigt boksen under artiklen.

Mange forskere deltog i analyserne

Betragter man forskernes beskrivelse i tidsskriftet, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at et meget stort antal forskningsinstitutioner står bag opdagelsen, og det er der i sig selv en pointe i.

Studiet ville nemlig aldrig kunne være udført af en enkelt forskergruppe af den simple grund, at de tre genvarianter er sjældne. Man har derfor behov for at granske genpuljen hos rigtigt mange kvinder for at gøre sig forhåbninger om at se en sammenhæng mellem de specifikke genvarianter og brystkræft.

Tilbage i 1993 og 1995 fandt man de to vigtige genvarianter BRCA1 og BRCA21, der viste sig at kunne sætte gang i udviklingen af brystkræft.

Dengang blev det klart, at disse to gener kunne redegøre for udviklingen af sygdommen hos et betydeligt antal brystkræftpatienter – men man indså også, at der stadig måtte være mange andre mere sjældne genvarianter, der kunne øge risikoen for at få sygdommen for et mindre antal patienter.

Genvarianter er som nåle i høstakke

For at undersøge sagen, slog store forskergrupper fra hele verden sig i 2005 sammen i det gigantiske Breast Cancer Association Consortium, hvoraf den danske forskergruppe fra Herlev Hospital er det næststørste medlem. Fordelen ved så stort et konsortium er, at grupperne tilsammen har tilstrækkeligt mange blodprøver at lave statistiske analyser på.

»Hver af disse genvarianter er så at sige en nål i den høstak, der er en enkelt kvindes DNA, og hver nål er meget lille, mens høstakken er meget stor. For at øge vores chancer for at finde genvarianterne, slog vi derfor vores data sammen, så vi kunne undersøge sammenhængen mellem disse genvarianter og brystkræft hos et meget stort antal forsøgspersoner,« siger Stig Bojesen.

En fjerdedel af arveligheden i brystkræft nu kortlagt

Forskerne har i første omgang analyseret kvindernes DNA ud fra en blodprøve for at finde ud af, om de har denne genvariant eller ej. Hvis der var tilstrækkeligt mange flere brystkræftramte kvinder, der havde varianten, end kvinder der ikke havde, måtte det hænge sammen med sygdomstilstanden.

Konsortiet har kastet sig ud i opgaven fra en ende af og undersøger nu alle de genvarianter, som man igennem årene har fået mistanke til. I alt 72 varianter af genomet har indtil videre været under lup, men forskerne har kun kunnet bekræfte, at der er en sammenhæng for tre af dem.

»Det er lykkedes os at identificere tre nye områder i genomet, der er involveret i risiko for brystkræft - ud over de allerede kendte 21. Med denne opdagelse er der nu redegjort for ca. 28 procent af den arvelige sårbarhed for brystkræft,« siger han.

Opdagelse skal føre til bedre rådgivning om brystkræft

Foreløbig er der tale om grundforskning, men resultaterne vil uden tvivl komme kvinderne til gavn i fremtiden.

»På langt sigt er ideen selvfølgelig bl.a. at bruge gener sammen med alder, BMI og øvrig livsstil til at rådgive kvinder i forhold til, hvad de selv kan gøre, bl.a. om deres anvendelse af kvindelige kønshormoner og hvornår de skal bør gå til mammografi,« slutter Stig Bojesen.

På Center for Genomisk Medicin ved Rigshospitalet følger man studiet med nysgerrighed. En af de problemstillinger, som forskerne her arbejder med, er studier af BRCA1 og BRCA2 i forhold til brystkræft, og de synes, det er spændende at følge kortlægningen af, hvor stor en rolle andre gener spiller i relation til sygdommen. 

»Det er spændende forskning, selv det endnu er for tidligt til, at man konkret kan bruge den nyerhvervede viden til noget. Når man engang kender alle involverede varianter, er det sandsynligt, at man for hver patient kan beregne den genetiske risiko for at udvikle brystkræft,« siger biokemiker Thomas van Overeem Hansen fra Center for Genomisk Medicin på Rigshospitalet og slutter:

»Der er mere arbejde i det her, før man for alvor kan sige, hvor stor en rolle de tre genvarianter spiller. Det kræver at man finder ud af, hvor varianterne specifikt optræder i DNA’et. Konsortiet skal ud og lave endnu flere mere specifikke analyser for virkelig at kunne bevise, at disse tre gener spiller en rolle for udviklingen af brystkræft.«