Undersøgelse udfordrer kostråd: Mættet fedt giver ikke hjertekarsygdomme

Forvirringen vokser. Er et højt indtag af mættet fedt årsag til hjertekarsygdomme eller ej? Gennem de seneste 40-50 år har den vestlige verdens myndigheder rådet befolkningen til at spise mindre mættet fedt fra for eksempel smør. Men i løbet af de seneste par år har en række forskere sået tvivl omkring videnskaben bag dette råd.

Nu viser en ny systematisk analyse af 72 videnskabelige undersøgelser, der er udgivet i tidsskriftet Annals of Internal Medicine, at indtag af mættet fedt ikke er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme.

Den systematiske analyse gennemgår hovedsageligt observationsstudier, der kigger på store befolkningsgruppers madvaner og forekomsten af sygdom i denne gruppe.

»Dette er interessante resultater, der potentielt stiller nye videnskabelige udfordringer og forsigtigt antyder, at de officielle ernæringsråd skal revurderes,« siger Rajiv Chowdhury, ledende forsker bag analysen, til BBC News.

Analysen er ikke stærk nok

Problemet er dog, at observationsstudier alene ikke er gode nok til at konkludere noget endeligt om mættet fedts sundhedsværdi, mener Inge Tetens, professor på Afdelingen for Ernæring ved Danmarks Tekniske Universitet, i en kommentar til Videnskab.dk.

»I observationsstudier kan det være særdeles vanskeligt, hvis ikke umuligt, at beregne præcist, hvilke enkelte typer af fedtstoffer, personerne har indtaget,« siger Inge Tetens.

Hun har ikke selv været med til at lave analysen, men hun har til gengæld været med til at udforme De Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2013, som de officielle danske kostråd bygger på.

Der mangler gode undersøgelser

Kim Overvad, professor på Institut for Folkesund ved Aarhus Universitet, er enig med Inge Tetens i, at analysen ikke gennemgår stærke nok undersøgelser til at fastslå, at mættet fedt ikke øger risikoen for hjertekarsygdomme.

»Hvis man skal være i energibalance, så skal ændringer i ens indtag af mættet fedt følges af modsatrettede ændringer i indtag af andre kostkomponenter. Hovedparten af de studier, som indgår i denne systematiske analyse forholder sig ikke til de modsatrettede ændringer,« siger Kim Overvad.

Det vil altså sige, at studierne ikke kigger på om mennesker, der spiser meget mættet fedt, samtidig spiser mindre af noget andet – for eksempel mindre umættet fedt eller færre kulhydrater. Uden den ændring, så kan undersøgelserne ikke konkludere noget om mættet fedts forbindelse til hjertekarsygdom.

Mættet fedt kan hverken anklages eller frikendes

De Nordiske Næringsstofanbefalinger er først og fremmest baseret på såkaldte kontrollerede interventionsstudier, hvor man ændringer på folks madvaner og ser på resultatet (se faktaboks). Men heller ikke interventionsstudier er uproblematiske, konstaterer Kim Overvad.

»I interventionsstudier, der er stærkere undersøgelser, har man i flere tilfælde set på hele fødevarer, og så har man igen problemet med at kunne isolere årsagen, idet mættet fedt kun er en del af fødevaren,« siger Kim Overvad.

Der mangler simpelthen gode, specifikke undersøgelser på området, før man kan konkludere videnskabeligt, at mættet fedt øger hjertekarsygdomme, mener Kim Overvad.

»Mættet fedt kan derfor hverken entydigt anklages eller frikendes på baggrund af disse studier. Der er fremadrettet behov for både at fokusere på fødevarer fremfor næringsstoffer og på de udbytninger, som sker, når man fokuserer på eksempelvis mættet fedt. Vi skal derfor fremadrettet fokusere på hele fødevarer fremfor enkelte bestanddele som mættet fedt.«

Maden er det afgørende element

Kim Overvads kritik bakkes op af Arne Astrup, professor på Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, der i 2010 ledede en konsensuskonference med verdens førende blodfedtforskere. Konferencen resulterede i en artikel udgivet i American Journal of Clinical Nutrition, hvor en af hovedkonklusionerne er, at det er fødevarekilden til mættet fedt, som er det afgørende element i forhold til hjertekarsygdom. Man skal altså kigge på maden folk spiser og ikke mængden af mættet fedt den indeholder.

»Nyere forskning understreger det faktum, at den overordnede effekt en fødevare har på risikoen for hjertekarsygdom ikke kan vurderes ud fra dets indhold af mættet fedt. Der er ikke noget indbygget i mættet fedt, der er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme,« konkluderer Arne Astrup i en artikel på den canadiske hjemmeside ’Dairy Nutrition’.

I en tidligere interventions-undersøgelse udgivet i British Journal of Nutrition har Arne Astrup og kollegaer påvist, at hvis man tilsætter mælkemineraler til mad med meget mættet fedt, så mindsker det effekten af den mættede fedt på det dårlige kolesterol. De fede mejeriprodukter, der rummer masse af mættet fedt, er derfor ikke så skadelige som antaget.

Ligesom Kim Overvad, så mener Arne Astrup altså, at indpakningen af den mættede fedt er afgørende for dens sundhedsværdi. Arne Astrup ønsker dog ikke at kommentere sagen yderligere.

Ingen grund til forvirring

Inge Tetens mener dog ikke, at der er grund til forvirring omkring kostrådet.

»Det nuværende billede er ret klart. Vi skal generelt spise mindre mættet fedt i Danmark. Den stærkeste forskning viser, at det skadelige kolesterolniveau falder, når en andel af det mættede fedt udskiftes med enkelt- eller flerumættede fedtstoffer fra planteolier,« siger Inge Tetens.

Det mindsker altså risikoen for hjertekarsygdomme, hvis mættet fedt udskiftes med enkelt- eller flerumættede fedtstoffer fra for eksempel olivenolie. Så hvis man skal spise mindre fedt, så er det altså en god idé at udskifte det mættede fedt med enkelt- og flerumættede fedtstyrer – i hvert fald fra nogle planteolier – konkluderer Inge Tetens.

Mættet fedt kan derfor hverken entydigt anklages eller frikendes på baggrund af disse studier. Der er fremadrettet behov for både at fokusere på fødevarer fremfor næringsstoffer og på de udbytninger, som sker, når man fokuserer på eksempelvis mættet fedt. Vi skal derfor fremadrettet fokusere på hele fødevarer fremfor enkelte bestanddele som mættet fedt.

Professor Kim Overvad

Arne Astrup er enig med Inge Tetens i, at forskning peger i retning af, at flerumættet fedtstoffer er sundere, men konkluderer dog i artiklen på Dairy Nutrition, at der kun er en meget lille fordel ved at erstatte mættet fedt med flerumættet fedt.

LÆS OGSÅ: Smør, margarine eller planteolier? Fedt er en kompliceret sag

Mangel på kendskab til fede fødevarer

Selvom Marianne Uhre Jakobsen, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, er enig med Inge Tetens, så understreger hun, at resultater fra studier af fedtsyrer skal sammenholdes med resultater fra studier af fødevarer, og sidstnævnte er der brug for flere af, før man kan konkluderer med stor sikkerhed.

Hun er altså enig med Arne Astrup i, at kernen af problemet ligger i manglende kendskab til, hvad de enkelte fødevarer gør ved ens sundhed

»Vi ved for lidt om de enkelte fødevarers sundhedsværdi, og det er derfor svært at sige, hvilken mad der mindsker risikoen for hjertekarsygdom, og hvilken mad der ikke gør,« siger Marianne Uhre Jakobsen.

Hun har sammen med Inge Tetens og Arne Astrup været en del af den evidensgruppe, der har gennemgået forskningen bag kostrådene

Myndighederne har pligt til at rådgive

Men hvorfor giver fødevarestyrelsen overhovedet rådet, at vi skal spise mindre fedt, hvis der stadigvæk er meget forskere ikke ved om fødevarerne, der indeholder mættet fedt?

»De officielle myndigheder har pligt til at rådgive om kost og næringsstoffer ud fra den samlede viden, der findes. Og det mener jeg, at myndighederne gør. Kunsten er at afveje al den eksisterende viden, når man udformer disse råd til befolkningen,« siger Inge Tetens.

Hun pointerer samtidig, at det allervigtigste er, at man sørger for at spise varieret – også når det kommer til fedtstoffer.