Franskmænd er glade for ost og rødvin, men samtidig har Frankrig en lav forekomst af hjertekarsygdomme.
Denne problemstilling har siden 1980’erne haft navnet ‘det franske paradoks’ blandt forskere. For hvordan kan franskmændene indtage store mængder af det omdiskuterede mættede fedt, som findes i for eksempel ost, og samtidig undgå de sygdomme, man normalt forbinder med dette indtag?
Et dansk studie lavet i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet indikerer, at en del af forklaringen kan ligge i franskmændenes indtag af ost. Ifølge studiet gavner et indtag af ost muligvis tarmens bakterieflora og hjælper med at holde vægten nede.
»Denne undersøgelse antyder, at ost kan være en vigtig brik i puslespillet om det franske paradoks,« siger Morten Rahr Clausen, der er postdoc ved Institut for Fødevarer og en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
Ifølge pressemeddelelsen spiser franskmænd i gennemsnit 25 kilo ost om året – til sammenligning spiser den gennemsnitlige dansker ‘blot’ 15 kilo ost om året.
Ost kan måske hjælpe på sundheden
I den nye undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet Journal of Agricultural and Food Chemistry, analyserede forskerne 15 mænds afføring og urin. Mændene blev inddelt i tre grupper, hvor en gruppe eksempelvis spiste meget ost (se faktaboks).
\ Fakta
I forsøget deltog 15 mænd, der i to uger fik tre forskellige diæter: Den ene gruppe spiste store mængder ost som det eneste mejeriprodukt. Den anden gruppe fik store mængder mælk som eneste mejeriprodukt. Tredje og sidste gruppe spiste en kontroldiæt med smør som eneste mejeriprodukt. Alle tre diæter havde samme indhold af kalorier og fedt. Kilde: Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet
Her kunne forskerne se, at mænd, som spiste ost og mælk, havde et højere niveau af fedtsyren butyrat, der ifølge forskerne er med til at reducere hjertekarsygdomme. Derudover er butyrat også kendt for at sætte gang i stofskiftet, holde fedtprocenten nede og hjælpe med at forebygge fedme.
Butyratniveauet var højest blandt personer, der havde spist ost.
Derudover gjorde forskerne også andre fund:
- Ost gav højere forekomst af kortkædede fedtsyrer i tarmen (se faktaboks) – måske som følge af stimulering af gavnlige tarmbakterier.
- Mænd, der havde spist ost, udskilte flere fedtstoffer, hvilket kan have gavnlige effekter på omsætningen af kolesterol.
- Til slut fandt forskerne også en reduceret produktion af TMAO – et stof, som i andre undersøgelser er sat i forbindelse med hjertekarsygdomme.
Mere forskning skal forklare resultaterne
Forskerne bag undersøgelsen er imidlertid ikke helt sikre på, hvordan osten gavner sundheden – kommer de gode stoffer direkte fra osten, eller dannes de af tarmens egne bakterier med hjælp fra stoffer i osten?
»Der skal flere undersøgelser til for at kortlægge mere præcist, hvilke mekanismer der forbinder spisning af ost med tarmfloraen og kolesterol,« siger Morten Rahr Clausen i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet.
»Et spændende studie«
Lars Hellgren fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har ikke selv deltaget i studiet, men mener, at det er spændende.
\ Fakta
Kortkædede fedtsyrer er en energikilde, som bakterierne lever af, men som også tyktarmens tarmvæg optager, omdanner og videregiver ind i leveren og derfra til resten af kroppen. Kilde: Microbiota-Generated Metabolites Promote Metabolic Benefits via Gut-Brain Neural Circuits
»Deres studie er det, man kalder en eksplorativ undersøgelse – de har ikke på forhånd vidst, hvad de ledte efter, men har målt og analyseret så meget de kunne, og så set, hvilke forskelle der var,« forklarer Lars Hellgren, der er lektor ved Institut for Systembiologi på DTU, og uddyber:
»Det har den fordel, at man ikke er påvirket i en retning, og derfor kan man opdage ting, som man ellers aldrig ville tænke på. Svagheden er, at det ikke beviser nogen sammenhæng – dog danner det grundlag for hypoteser, som man så kan teste videre på.«
Arla Foods sponserer, så er det uafhængig forskning?
Den nye undersøgelse af mejeriprodukters gavnlige virkning er sponsoreret af blandt andet Arla Foods og Mejeribrugets Forskningsfond. Det mener Lars Hellgren dog ikke er problematisk.
»Jeg ved, at Arla Foods og Mejeriabrugets Forskningsfond har et godt armslængdeprincip; de blander sig ikke. Og så er det sådan, at hvis man forsker i fødevarer, kræver det finansiering – og den finansiering kommer altså fra industrien,« siger Lars Hellgren.
Han forklarer dog, at finansering fra industrien ikke er problemfrit. Det kan nemlig betyde, at der sker en selektion i, hvad der bliver bevilget.
»Det kan være et problem, at industrien finansierer forskning. Det kan give en vis begrænsning af, hvilken forskning der bliver lavet, men den forskning, der gennemføres, er generelt meget lødig.«
