Forskere: Urteekstrakter kan standse Alzheimers

Jens Pahnke og hans kollegaer ved Universitetet i Oslo har testet ekstrakter fra omkring 150 urter, som har været brugt i naturmedicin for at modvirke aldring og svækket hjernefunktion.

Resultaterne er opsigtsvækkende og tyder på, at to af de testede urter, johannesurt og græsk bjergte, indeholder stoffer, der kan standse udviklingen af Alzheimers sygdom.

»Meget tidligere forskning har taget udgangspunkt i, at Alzheimers sygdom skyldes en antaget overproduktion af skadelig beta-amyloid, et proteinfragment, som hober sig op i hjernen og fører til neurondød og sygdomsudvikling.«

»Men hos de fleste Alzheimer-patienter er der ikke sådan en overproduktion. Vi har påvist, at det i stedet er udskillelsen af skadelige proteiner, der svigter hos mange Alzheimer-patienter. Reduceret udskillelse af de skadelige proteiner kan jo også medføre en ophobning i hjernen,« siger Pahnke.

Hvis det forholder sig sådan, at Alzheimers sygdom ikke skyldes en overproduktion af skadelige proteiner, men i stedet at udskillelsen af dem er svækket, kan sygdommen muligvis bekæmpes ved at rette op på dette. Det er her, at urterne kommer ind i billedet.

Urter kan standse udviklingen af Alzheimers

»Vi har testet ekstrakter af johannesurt og græsk bjergte på både mus og mennesker, og resultaterne er meget lovende. Når det gælder johannesurt, har vi også fundet en mekanisme, der standser udviklingen af Alzheimers sygdom, men vi ved endnu ikke, hvilke stoffer i urterne der står bag denne effekt.«

Betyder det, at mennesker, der frygter, at de er i færd med at udvikle Alzheimers sygdom, kan bekæmpe sygdommen ved at gå ned og købe johannesurt eller græsk bjergte?

»Ja, vores resultater tyder på, at det kan være en mulighed. Men der findes mange forskellige ekstrakter af johannesurt, og vi har kun fundet effekter ved et ekstrakt, som er lavet med 80 procent ethanol.«

»Det er i øvrigt vigtigt at være klar over, at det er umuligt at helbrede fremskredne tilfælde af Alzheimers, for på det tidspunkt er der opstået irreversible skader i hjernen. Men den mulighed, der åbner sig med disse urteekstrakter, er, at du kan standse sygdomsudviklingen.«

Han fortæller, at forskerne har set, at mus med Alzheimers får bedre hukommelse og hjernefunktion, efter de har fået urteekstrakter. De har også set tegn på, at sygdommen kan bedres en lille smule, men vi kan næppe regne med, at mennesker vil blive raskere, end de var for 6-12 måneder siden.

»Dette fund gør det under alle omstændigheder vigtigere end tidligere at diagnosticere Alzheimers sygdom i en tidlig fase,« tilføjer Pahnke.

Tidligere forskning på området har koncentreret sig om de arvelige former af Alzheimers sygdom, som udgør en lille del af det totale sygdomsbillede. Pahnke og kollegaerne koncentrerer sig i stedet om det, der kaldes sporadisk eller ikke-arvelig Alzheimers, som udgør mere end 99 procent af tilfældene.

Forskerne udviklede en ny musestamme

Pahnke har forsket i udviklingen af Alzheimers hos mus i mange år. For omkring 15 år siden blev Pahnke irriteret over, at den daværende forskning på området foregik med brug af transgene mus, som repræsenterede den sjældne, arvelige type Alzheimers hos mennesker.

»Den type forskning gav ikke nyttige resultater, så jeg ville hellere forske med mus, der afspejlede de mest almindelige tilfælde af Alzheimers sygdom. Derfor har vi fremavlet en musestamme, der mangler et protein, som ‘æder’ alle de skadelige proteiner, der hober sig op i hjernen.«

»Disse mus vil udvikle en sporadisk form af Alzheimers sygdom tilsvarende den, der er mest almindelig hos mennesker, når de er 350 til 400 dage gamle. Det svarer til en alder på 60-70 år hos mennesker,« fortæller Pahnke.

Forskerne ved Pahnkes laboratorium har udviklet det, der på forskersprog kaldes en ny musemodel, som efterligner den langsomme udvikling af sporadisk Alzheimers hos mennesker.

»Vi mener, at det er et vigtigt fremskridt, da vi nu har den første model, der kan bruges til at undersøge de tidlige stadier af sygdommen og se efter markører, der kan bruges til at stille en tidlig diagnose.«

»Drømmen er, at vi om nogle få år skal blive i stand til for eksempel at bruge en forholdsvis simpel PET-scanning til at undersøge, om der er noget i vejen med transportørproteinerne, som skal udskille de skadelige proteiner fra hjernen,« siger Markus Krohn, som er forsker på Pahnkes laboratorium.

Alzheimers knyttet til bipolar lidelse

Johannesurt har tidligere været i forskernes søgelys, og det er påvist, at ethanol-ekstrakt har en virkning mod depressioner, særligt hos ældre mennesker.

»Mindst 90 procent af dem, der får Alzheimers, udvikler også bipolar lidelse, så der er åbenbart en forbindelse mellem disse to lidelser hos ældre,« siger Pahnke.

Johannesurt kan have bivirkninger

»Vi har hidtil brugt johannesurt på mere end 50 patienter, og vi har kun haft små problemer med bivirkninger. Men du bør ikke bruge johannesurt-produkter uden at snakke med lægen først, for urten indeholder stoffer, der kan give bivirkninger eller ødelægge virkningen af andre lægemidler. Når det gælder græsk bjergte, er der så vidt vides ikke nogen bivirkninger,« siger Pahnke.

Bengt Winblad, som er afdelingschef ved Centrum för Alzheimerforskning ved Karolinska Instituttet i Sverige, er meget interesseret i Jens Pahnkes forskning.

»Pahnkes forskning rummer meget nytænkning og er baseret på et vigtigt princip, nemlig at den sporadiske form af Alzheimers ikke viser en overproduktion af beta-amyloid. Et andet vigtigt spørgsmål, som Pahnke tager op, er, om de transgene musemodeller er relevante for den sporadiske for af Alzheimers sygdom.«

»Svaret er et entydig nej, og det er en elegant og relevant musemodel, som Pahnke har udviklet gennem et tidskrævende arbejde. Resultaterne med johannesurt og græsk bjergte er foreløbige, og der er grund til at håbe, at det bliver muligt med videre studier,« siger Winblad.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle