Lær mere om bl.a. Eyjafjallajökull, Katla, Sarychev Pea her i tema om vulkaner på Videnskab.dk.
Forestil dig, at du går en tur langs stranden og får øje på en mærkelig sten. Du samler den op og gransker den nysgerrigt, hvorefter du konstaterer, at der er tale om en forstenet fisk.
Som fisken ligger dér i din hånd, er den en skygge af sig selv i forhold til, hvor pragtfuld og farvestrålende, den var, dengang den boltrede sig i havet for millioner af år siden.
I det nordlige Island ligger Krafla. Den ti kilometer brede fordybning i landskabet er en caldera – en grube, der sank sammen, da en enorm vulkan tømte sig selv i en fjern fortid.
Inde i Krafla ligger krateret Víti. Víti betyder helvede. I 1724 eksploderede dette krater i et udbrud. I dag er det halvt fyldt af en grøn sø.
I 1974 startede selskabet Landsvirkjun en forsøgsboring i Krafla. De planlagde at bygge et geovarmeanlæg, som skulle hente varmen op fra dybet.
»Det betyder, at vi må blive bedre til at bruge den viden i praksis,« siger Carl Bonnevie Harbitz.
Han er flodbølgeekspert ved NGIs (Norges Geotekniske Institut) Naturskadeafdeling og forsker ved International Centre for Geohazards (ICG) i Oslo.
Den tragiske udvikling i skader og antallet af omkomne gælder ikke bare for jordskælv, men også for andre typer af naturkatastrofer.
Dommedag er blevet forudsagt før. Hidtil er de uheldige datoer dog passeret uden det store besvær for menneskeheden.
Og der er næppe grund til at tro, at det skulle gå anderledes på den sidste dag i den her på sitet efterhånden godt belyste mayakalender.
I 79 e.Kr. blev indbyggerne i Herculaneum overrasket af udbruddet fra den slumrende vulkan.
Vesuv-bjergets konturer havde siden sidste udbrud i slutningen af 600-tallet f.Kr. antaget blide former, der ikke virkede truende.
Det er i den forbindelse interessant, at geografen Strabon (ca. 64 f.Kr.-21 e.Kr.), der kort tid før havde set vulkanen Etna på Sicilien, var en af de få, der havde erkendt, at Vesuv netop var en vulkan:
De største vulkanudbrud i Jordens historie har haft store konsekvenser for livet på Jorden, og flere episoder af masseudryddelser og klimaforstyrrelser gennem Jordens historie er sat i forbindelse med sådanne kolossale udbrud.
Nogle gange kan det være rart bare at få proppet hovedet med sjove facts uden alt for mange dikkedarer. Det får du chancen for her - så hold godt fast og hop ud i denne oversigt over universets vildeste rekorder!
Det højeste bjerg vi kender i universet troner 27 kilometer op i himlen over Mars. Olympus Mons dækker så enormt et areal, at man ikke kan se bjergets begyndelse, fordi planetens krumning skjuler det bag horisontlinjen.
Sammenlignet med andre naturkatastrofer har vulkaner kostet relativt få menneskeliv – mellem 200.000 og 300.000 op gennem historien.
»Selv relativt små vulkanudbrud kan imidlertid forårsage store økonomiske skader og få store konsekvenser for samfundet,« siger Stephen R. Sparks.
Ambitiøst boreprogram vil undersøge undergrunden under krateret Chicxulub ved Mexicos kyst.
Boreprøver fra området vil give forskerne mere præcise svar på, hvad der skete, da en asteroide ramte jorden for 65 millioner år siden. Nedslaget ses som årsagen til masseudslettelsen af de store dinosaurer.
Engang for tusindvis af år siden herskede magtfulde konger over en ø så stor som et kontinent.
Øen Atlantis var frodig og smuk og gemte på et enestående tempel til ære for havguden Poseidon og på et stort og pragtfuldt kongepalads, hugget ud i farvede sten og med lofter og vægge af guld, sølv og elfenben.
Europas øjne retter sig atter nervøst mod Island, efter at én af øens utallige vulkaner igen sender askeskyer op i atmosfæren.
Sidste forår forårsagede store askeskyer fra vulkanen Eyjafjallajökul stor ravage i det europæiske luftrum.
Fordi mikroskopiske partikler fra sådan en askesky kan sandblæse et flys vinduer og ødelægge motorerne, blev næsten hele Europas flytrafik helt indstillet i flere dage.
Vulkanen under den amerikanske nationalpark Yellowstone ulmer og koger i disse år.
Yellowstone-vulkanen har ikke en kegleformet opbygning, som man normalt forbinder med vulkaner. Det vulkanske område i naturparken er hele 70 kilometer langt og 50 kilometer bredt, og Yellowstone kan dermed med rette kaldes en ”supervulkan”.
Sidst vulkanen gik i superudbrud – for 640.000 år siden - fik det katastrofale følger for dyre- og plantelivet på hele det nordamerikanske kontinent.
