Historien om mennesket begyndte for mange millioner år siden i Afrika, hvor en abe for første gang rejste sig op på to ben.
Abemenneskerne var succesfulde, og mange forskellige arter blomstrede op. Nogle forstod at tilpasse sig det forandrende klima, mens andre ikke klarede udfordringerne og uddøde.
Efter flere millioner år så verden for første gang den nye art, der senere skulle lægge hele verden for sine fødder: Mennesket.
Højt kulhydratindhold, lavt kulhydratindhold, vegetarmad eller bare kød. Kostrådene er både mange og forskellige, men hvad er vores krop egentlig lavet til at kunne spise?
Ingvild på 15 år fra Norge har sendt dette spørgsmål ind til ’Spørg en forsker’ hos forskning.no:
»Hvorfor er nogen kødædere og nogen planteædere? Og hvad er vi?«
En af de største arkæologiske gåder i Europa er netop blevet løst af et svensk forskerhold, der har fået hjælp af danskere.
Med arvemateriale fra fire ca. 5.000 år gamle skeletfund i Sverige viser forskerne, at agerbruget blev indført af indvandrende bønder fra Sydeuropa, der blandede sig med eksisterende jæger-samlere.
Dermed kaster studiet nyt lys på vores identitet som europæere og danskere.
Hvad fik vores forfædre til at rejse sig op og gå på to ben? Spørgsmålet har plaget evolutionsforskere siden erkendelsen af, at vi og aberne stammer fra den samme forfader.
Det er i sagens natur ikke muligt at spørge dem, der ’opfandt’ den oprejste gang, men nu har en række af verdens førende forskere fra USA, England, Portugal og Japan fundet en del af svaret ved at kigge på vores nærmeste slægtning, chimpansen.
Republikanerne kæmper fortsat om, hvem der skal udfordre Barack Obama til det amerikanske præsidentvalg i november. Årets nominationskamp er præget af stærkt konservative udspil og kandidaterne bruger megen tid og energi på at nå vælgerne på den yderste højrefløj af amerikansk politik.
Det er vælgere, som for eksempel identificerer sig med Tea Party-bevægelsen – og den voksende gruppe af stærkt religiøse evangelister.
Otte styk 3,4 millioner år gamle fodknogler fra Afar-regionen i Etiopien kaster nyt lys over menneskets udviklingshistorie og viser, at oprejst gang var udbredt blandt tidlige abemennesker.
Foden er fra samme tid og sted som det berømte abemenneske Lucy (Australopithecus afarensis), men tilhører et ukendt væsen, der betrådte landjorden på en markant anderledes måde.
Sex, sex, sex – det er over alt omkring os. Dyr og planter kaster bogstaveligt talt om sig med sæd i håbet om at føre deres gener videre. Nogle handyr er målrettede i deres befrugtning af hunnerne, andre er ikke, og så er der nogle, som vælger at være både hun og han selv og dermed undgå udgiften ved en dyr date.
Du kan læse mere om fordelene ved at opdele arterne i køn.
Andreas Stehr læser biomedicin på Aalborg Universitet. Under en kedelig forelæsning opdagede han, at han var mere interesseret i at kigge på pigerne i forelæsningssalen, end han var interesseret i at følge med i, hvad underviseren sagde.
Det momentære fokus-kollaps fik ham til at fundere over baggrunden for ’blomsterne og bierne’.
»Hvordan er sex mellem to køn opstået?« spurgte han sig selv.
I 2005 fik jeg besøg af min ven og kollega Takashi Ikegame fra University of Tokyo, som spurgte mig, om jeg ville være i stand til at lave et kemisk system, der kunne bevæge sig selv.
Få dage senere sad vi og eksperimenterede med små olieklatter, som for rundt i en petriskål fyldt med vand.
Dette forsøg var startskuddet til et forskningsprogram, som rakte både bagud mod livets oprindelse og fremad mod udviklingen af morgendagens fleksible og livagtige materialer.
Tidligere i år blev orangutangens genom kortlagt, og nu har et internationalt forskningssamarbejde med dansk deltagelse kortlagt gorillaens arvemasse.
Dermed har forskere nu kortlagt genomerne hos alle fire slægter af menneskeaber: Gorilla, chimpanse, orangutang og menneske.
Resultatet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
To dybfrosne bopladser, Qeqertasussuk og Qajaa, var blandt de spor, nogle af de allerførste indvandrere til Vestgrønland for 4500 år siden efterlod sig ved Disko Bugt.
Normalt er det kun genstande af sten der ’overlever’ de mange tusinde år i jorden. Men ved Disko Bugt er forgængelige materialer som træ og knogle, og endda også sjældenheder som hår, skind og fjer, bevaret.
Sachini og Sandra fra Grønland går i 9. klasse , hvor de har et projekt om menneskets udvikling og oprindelse.
De har været inde på Videnskab.dk og læst vores artikler om, hvordan arter udvikler sig. De sidder dog tilbage med et par spørgsmål, som de har sendt ind til Spørg Videnskaben.
Forskere er kendte for at begrave sig i detaljerne i deres kamp for stringent at kunne beskrive et lille bitte hjørne af det uendeligt store univers.
