Det vakte kolossal begejstring, da Neil Armstrong 20. juli 1969 som det første menneske nogensinde satte sine ben på Månen og udtalte de siden legendariske ord:
»One small step for man, one giant leap for mankind«.
I dette tema tager Videnskab.dk dig med på en rejse til Månen.
Vi har efterhånden fået bekræftet, at den ikke er lavet af ost, Og dens bagside gemmer tilsyneladende ikke på rumvæsners hemmelige baser, som man tidligere frygtede. Men derfor kan man jo stadig godt undre sig over vores nærmeste nabo i rummet, Månen.
Det gør for eksempel videnskab.dk's læser Martin Hvidberg, som følges med kolleger, når han kører på arbejde.
En flyvende tallerken lander i Washington med to passagerer ombord. Den ene er en robot, og den anden er en dyster mand ved navn Klaatu. De er kommet for at fortælle, at Jorden snart går under.
Plottet stammer fra filmen ’Den dag jorden stod stille’ (The Day the Earth stood still’), som første gang udkom i 1951.
Den er formentlig det første eksempel på science fiction-filmenes udforskning af robotternes gradvise overtagelse af vores liv, og siden har mange andre filminstruktører fulgt trop.
Det er satellitten Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO), som har taget de hidtil skarpeste billeder af landingsstederne for Apollo 12, 14 og 17.
Amerikanske astronauter besøgte Månen i perioden 1969 til 1972. Det skete på ekspeditioner med Apollo 11, 12, 14, 15, 16 og 17.
Fodspor forsvinder ikke deroppe, da der hverken findes atmosfære, vind eller vand på månen. Det efterladte udstyr forsvinder heller ikke, da det naturligt nok får lov at stå i fred.
Hvordan blev Månen dannet?
Det spørgsmål troede videnskaben, at den havde et godt og velunderbygget svar på, men nu indikerer et nyt dansk studie, at der er noget helt galt med forskernes teori.
Resultaterne, som er opnået af geokemikere fra bl.a. Statens Naturhistoriske Museum i København, er så opsigtsvækkende, at de netop er blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
Hvis du har højdeskræk, skal du ikke gøre, som Joseph Kittinger gjorde for præcis 51 år siden.
16 august 1960 satte Joseph Kittinger sig ind i en gondol, der sad fast under en stor heliumballon, og steg til vejrs. Halvanden time senere kiggede han ned på Jorden fra lidt over 31 kilometers højde.
Jules Verne skrev romanen Rejsen til Månen (1865) mere end 100 år før, mennesker tog de berømte første skridt på Månen.
Det er måske det mest kendte eksempel på en science fiction-fantasi, der senere blev til virkelighed.
Science fiction-genren står i åbenlys gæld til videnskaben, men litteraturen har samtidig gennem tiden inspireret forskere og gjort videnskaben forståelig for folk uden en videnskabelig baggrund.
Tummas Marni Poulsen har skrevet til videnskab.dk og spurgt: »Jeg har læst, hørt og set meget om den fremtidige månebase og synes det hele er meget spændende. Jeg har dog et spørgsmål: Hvad gør man med hensyn til meteornedslag? Månen er jo helt blottet, den har ikke nogen atmosfære.«
Den 9. oktober i år styrtede NASA-sonden LCROSS (Lunar CRater Observation and Sensing Satellite) som planlagt ned på Månen for at lede efter tegn på vand.
Den foreløbige analyse af sondens målinger viser, at der findes vand i Cabeus-krateret ved Månens sydpol, hvor LCROSS styrtede ned. Dette resultat støtter tanken om, at der findes vand i flere af de kratere ved Månens poler, der som Cabeus aldrig rammes af Solens stråler.
NASA's nye månesonde, Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO), har optaget billeder, der viser efterladenskaberne af Apollo-missionerne.
Sonden, der blev bragt i kredsløb om Månen 23. juni, har optaget billeder af fem af de seks områder på Månen, hvor Apollo-rumskibene landede i perioden fra juli 1969 til december 1972.
Mellem juli 1969 og december 1972 fik 12 amerikanske astronauter lejlighed til at gå en tur på Månen i forbindelse med NASA's Apollo-projekt.
Siden har ingen mennesker sat sin fod på Jordens naturlige satellit, men om 10-11 år skal vi derop igen, hvis det står til den amerikanske rumfartsorganisation NASA.
Afløseren til Apollo hedder Constellation - et program, som den daværende NASA-direktør Mike Griffen kaldte for »Apollo på steroider,« da det blev præsenteret i 2005.
Det vakte kolossal begejstring, da Neil Armstrong 20. juli 1969 som det første menneske nogensinde satte sine ben på Månen og udtalte de siden legendariske ord: »One small step for man, one giant leap for mankind«.
I dag er det fyrre år siden, vi første gang landede et medlem af menneskeracen på månen.
De sidste par år er månelandingen mest blevet brugt til konspirationsteorier; var de der eller ej?
