Videnskab.dk bringer hver dag en god artikel om julen. Se julekalenderen her.
I 1906 blev San Francisco ramt af et kæmpe jordskælv. Sidste år – 105 år efter jordskælvet i San Francisco – gik det løs ud for Japans kyst, da et jordskælv 11. marts sendte en tsunami af ødelæggelse ind over landet.
For den australske fysiknørd Peter Terren er det ikke nok at hænge en hyggelig lyskæde op på et træ i forhaven for at sprede julestemning i nabolaget.
I 2009 skabte elektricitetsentusiasten et ni meter højt, farverigt juletræ ud af gigantiske gnister, der sørgede for en særdeles elektrisk julenat hjemme i indkørslen.
»Yaah, jeg fik mandlen!!«
Den heldige kartoffel flyver triumferende op fra sin stol og hiver et styks halvgennemtygget mandel ud af sin risalamande-fyldte mund, mens lyset automatisk slukkes i øjnene på alle de andre, der sidder bænket rundt om det smukt dekorerede julebord. De har fået en lang næse og må væbne sig med tålmodighed endnu et år, før de får en ny chance for gevinst.
Omkring år 975 sad kong Harald Blåtand og 700 andre rigtige mandfolk ved et langbord. De var samlet i et kæmpe festarrangement: Harald Blåtands julegilde i Jelling. De indtog store mængder mad og drikke og kastede feststemte om sig med knogler fra svin, som de havde fortæret alt kødet på. Kong Harald havde ladet otte og fyrretyve velfedede oldensvin slagte til lejligheden.
Sådan lyder beretningen i hvert fald i romanen ’Røde Orm’ af Frans G. Bengtsson (1894-1954) fra 1940’erne.
Et barn er født i Betlehem – sådan lyder starten på den måske mest kendte julesalme. Barnet, der blev født i Betlehem, var som bekendt Jesus. Og det er hans fødselsdag, vi fejrer juleaften.
De fejrer også jul i Betlehem, som er på størrelse med Svendborg. Alligevel er forskellen på de to byer stor, for i dag er Betlehem en del af det muslimske Palæstina, og derfor er de kristne i Jesu fødeby kommet i mindretal. Der er flest muslimer, og muslimer fejrer ikke jul.
Og kanel bliver strøet, det gør grøden sød....
I denne søde juletid krydrer vi alting med kanel lige fra kager og brød over risengrød og havregrød til gløgg og te.
Kanel er vel julens vigtigste krydderi, men hvordan det blev sådan, fortaber sig i risengrøden. Og det plager Videnskab.dk's læser Lotte Larsen, som derfor har griflet en forespørgsel til Spørg Videnskaben:
»Gulp.«
Juleaften står for døren, og du har generøst tilbudt at stå for middagen til hele den pukkelryggede. Men nu står du i køkkenet og stirrer fortabt på den plukkede and og den blege flæskesteg. Spørgsmålet, hvordan du nogensinde skal få fremtryllet sprødt andeskind og knasende flæskesvær, trænger sig på.
Måske er det den situation, vores læser Andreas Christensen med gru ser for sig:
Det er tid til julefrokoster, og det bringer mange danskere i en ubehagelig situation. I hvert fald, hvis de ikke kan lade være med at trække en kollega med sig på sensuel ekspedition i kopi-rummet.
For så opstår frygten for, at kæresten skal opdage, at man ikke har opført sig som en nonne. Og med frygten kommer den dårlige samvittighed.
Men hvad er dårlig samvittighed i grunden for en størrelse? Og hvorfor kan vi mærke den så tydeligt?
Tænk at være så populær at have over 40.000 venner på Facebook.
Tænk at være så efterspurgt, at man bliver fremvist 132.000 gange på YouTube og får opkaldt en dag på året efter sig, som folk glæder sig til at gå i møde - og vakle hjem fra.
Tuborg Julebryg er endda blevet så populær blandt folket, at DSB igen i år markerer J-dag fredag 5. november ved at tilbyde deres passagerer at rejse gratis med S-toget.
Moderne julenisser er glade og venlige, og i dag er der sikkert ikke mange, der forbinder nisser med noget hverken farligt eller skræmmende.
Men julenisser har ikke altid været så hyggelige og rare. Faktisk er der meget langt fra de moderne julenisser som Pyrus, Puk fra Nissebanden eller Fimpe fra Jul på Slottet til de oprindelige gårdnisser, man kender fra folketroen. Det fortæller en vaskeægte nisseforsker, kulturhistoriker Charlotte S.H. Jensen, cand.mag.art. og folklorist fra Rigsarkivet.
‘Last Christmas, I gave you my heart, but the very next day …’ Din hjerne galer formentlig på nuværende tidspunkt: ‘you gave it away!’
Whams julehit ’Last Christmas’ er bare ét eksempel på december måneds sammensurium af klassiske julesange, som har fulgt os i radioen, i butikkerne og på anlægget, siden de fleste af os var helt små. Vi kender dem efterhånden til bevidstløshed.
’Søren Banjomus’ har i mange år været en lige så uundgåelig del af danskernes jul som juletræer, gaver og flæskesteg.
Sangen blev indspillet i slutningen af 1960'erne af Otto Brandenburg, som selv stod fadder til teksten om de syngende og dansende mus. Melodien havde han fundet i en gammel sangbog.
Alligevel valgte han at skrive sig selv på som komponist til sangen, som er mere end svær at få ud af hovedet igen. Dette skyldes muligvis en noget utraditionel opbygning.
