Tema om bander kaster lys over, hvad der får mennesker til at være med i bander, hvad det er vi kæmper for, og hvem der bærer ansvaret.
Her kan du også finde svaret på, om filosofi måske kunne bane vejen for bekæmpelse af bandekrig.
To piger går og snakker på en S-togsperron. En tredje pige kommer imod dem. Da hun tilfældigt støder ind i dem, gå det stærkt. Hun bliver skubbet, og to spark får hende til at synke sammen på den kolde asfalt, imens de to gerningspiger løber væk fra stedet.
Når man ser billederne fra London og andre store byer i Storbritannien for tiden, kan det være svært at begribe den tilsyneladende fuldstændigt formålsløse vold. Nedbrændte bygninger, hærværk på butikker og fire drab - indtil videre. 1.100 er anholdt.
Politiet standser altid først og fremmest indvandrere, når de er ude for at undersøge, om borgerne har rent mel i posen.
Sådan lyder en fordom om politiet. En fordom, som er hårdt sat op. Men i andre lande som Storbritannien, Spanien og Bulgarien har den til dels vist sig at holde stik.
I Danmark kan fordommen også have noget på sig. Derfor har Institut for Menneskerettigheder undersøgt, hvordan loven tager højde for det mulige problem.
Det er meget sjældent, at politiet vender sig mod filosofiens verden for at få hjælp til at stoppe organiseret kriminalitet. Men ekstraordinær kriminalitet kræver ekstraordinær efterforskning.
Derfor er ph.d.-studerende, cand.mag. i filosofi Kira Vrist Rønn som den første forsker nogensinde hentet fra Københavns Universitet til Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), hvor hun skal hjælpe med at sortere og kategorisere politiets oplysninger på nye måder.
Hvis en forsker vil analysere atomer, klimaforandringer eller forholdene i en landsby i Senegal, vil han næsten altid kunne støtte sig til viden, der allerede eksisterer på området.
Det giver faktisk fin mening, at mænd kører rundt i København og skyder mod andre mænd i biler, boliger og butikker.
Mænd bliver opdraget til at være fysiske, og fra naturens side er de aggressive og har brug for at leve deres maskulinitet ud. Hvis det ikke kan lade sig gøre andre steder, vil nogle mennesker køre det ud i ekstremer på gaderne.
Nogle gange kan selv små misforståelser udløse større konflikter, som er med til at påvirke et helt verdensbillede.
Et eksempel stammer fra en skole i den tidligere Karlebo Kommune i Nordsjælland. Alle børn fik en bog med hjem med en liste over, hvilke lektier de skulle have hjælp med til næste dag. Tanken var, at forældrene satte et lille flueben i bogen, så læreren kunne se, at familien havde lavet lektierne sammen.
Når unge indvandrere finder sammen i bandelignende grupper på gaden, dyrker de værdier som sammenhold og broderskab og lever efter machoidealet om den stærke mand, som ofrer sig for sine venner og i enkelte tilfælde vil begå vold eller drab, hvis gruppen bliver angrebet. Det minder til forveksling om indstillingen hos modparten i bandekonflikten, når den bliver beskrevet af Joi Bay; den eneste danske forsker, der til dato har været bag facaden hos bl.a. Hells Angels og Bandidos og har undersøgt bikerklubberne indefra.
Det er ikke bare samfundets skyld, at unge indvandrere slutter sig til grupper eller bander, som er med til at hærge gaderne i blandt andet København.
Politi, socialarbejdere og skoler kan ganske vist utilsigtet være med til at give visse indvandrere en følelse af at være udstødt - men hvis de unge vælger at blive del af en bande, er det også deres eget valg.
Det vakte stor opsigt og forargelse, da unge indvandrere for nylig skød mod tilfældige passagerer i en bil på Nørrebro, fordi chaufføren mindede om en rocker.
Det er så godt som umuligt for landets videnskabsfolk at give kvalificerede bud på, hvordan landets bander i øjeblikket er sat sammen - og dermed også, hvornår indvandrere og rockere farer i totterne på hinanden, eller hvordan man måske finder en afslutning på den konflikt, som medierne har døbt 'bandekrigen'.
