Udødeligheden og det ydre rum
Når man i populærvidenskabelige værker læser om søgen efter intelligent liv i rummet, på engelsk the Search for Extraterrestrial Intelligence (SETI), er der som regel en reference til “Drakes Ligning”. Ligningen blev frembragt af astronomen Frank Drake som en dagsorden for det første videnskabelige møde om mulighederne for at kommunikere med, og søge efter, intelligent liv uden for Jorden. Mødet blev holdt i 1961 på Green Bank Observatory i West Virginia, USA, og her deltog bl.a. Melvin Calvin, der modtog nobelprisen for sin forskning i fotosyntese under mødet.
Ligningen var et første forsøg på at udregne, hvor stort et antal intelligente civilisationer, der kan findes i vores galakse. Kort fortalt opstiller den en række faktorer som, ganget med hinanden, giver antallet af ekstraterrestriale civilisationer. På mødet konkluderede man, at der måtte findes et sted mellem et tusind og et hundrede millioner civilisationer i galaksen, hvilket må siges at være noget af et slag på tasken. (For nylig har man vurderet, at vores galakse rummer 10 milliarder planeter i den såkaldt “beboelige zone” – hvilket selvfølgelig ikke siger noget om, hvor mange af disse der måtte huse intelligente civilisationer).
Mange tilhængere af SETI-bevægelsen var og er til tider stærkt religionskritiske. Som eksempel kan nævnes Jill Tarter, der dannede forlæg for karakteren Ellie Arroway i filmen Contact (1997), spillet af Jodie Foster, og Carl Sagan, der var med til Green Bank-mødet. Årsagen til religionskritikken er ofte den, at religion ses som noget, der potentielt kan hindre naturvidenskabens resultater i at blive accepterede.
Man kan blot bemærke titlen på en af Sagans bøger: The Demon-Haunted World: Science as a Candle in the Dark (1996), for at få en fornemmelse af hvordan grænserne til tider er blevet trukket op. Ikke desto mindre kan man finde udsagn inden for SETI-bevægelsen, der i en komparativ religionshistorisk optik ikke er til at skelne fra religiøse udsagn.
Et eksempel på dette kan man finde i Drakes tanker om, hvad vi her på Jorden kan få ud af at etablere kontakt med ekstraterrestriale intelligensvæsener, et område hvor SETI-videnskabens spekulative karakter springer ud i fuldt flor. Drake taler henrevet om den “Galaktiske Encyklopædi”, som vi kan forvente at modtage indlejret i et signal fra en ekstraterrestrial civilisation.
Den Galaktiske Encyklopædi, forestiller Drake sig, er et samlet leksikon af viden, akkumuleret gennem æoner og delt mellem talrige civilisationer. Her findes løsninger på alle vores problemer, så som f.eks. hvordan man indretter samfund, så der ikke opstår krig. Drake kommer også med et bud på, hvorfor vi kan opnå udødelighed som konsekvens af kontakt.
Ræsonnementet lyder, stærkt parafraseret: Eftersom de ekstraterrestriale intelligensvæsener, som led i deres udvikling, må have opnået udødelighed, er de meget mere bange for at blive slået ihjel, end hvis de som os blot havde et kort livsforløb, med aldring og død som afslutning. Hvad er da mere fornuftigt, end at sørge for at alle andre i galaksen har samme indstilling – ved at give dem hemmeligheden om hvordan man sætter en stopper for den biologiske død? Således sikrer man sig, at alle andre racer også bliver fredeligt indstillede, og dermed ikke vil udgøre en trussel.
Spekulative ideer som disse udfoldes inden for det materialistiske, naturvidenskabelige livssyn, som præger SETI-bevægelsen. Men ønsket om frelse, og udødelighedstemaet, ligner ikke desto mindre forestillinger, man kan finde i mange religioner. F.eks. i det for kristendommen så centrale skrift Johannes’ Åbenbaring, hvor konsekvenserne af tusindsårsrigets og det ny Jerusalems fremkomst opregnes: “døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere” (21,4).
Således er SETI-bevægelsen et af de grænseområder, hvor religion og videnskab trives side om side, og til tider ikke er til at skelne fra hinanden. Det kan godt være, at mange SETI-videnskabsfolk ikke selv vil opfatte sådanne forestillinger, som f.eks. Drakes, som “religiøse”. Men undlader man at se på dem som sådan, er der et væsentligt aspekt af dem, som man går glip af.
Som en krølle på historien kan man så til gengæld måske tillade sig at bemærke, at det ikke er utænkeligt at dele af SETI-bevægelsen, som religion taget i betragtning, en dag bliver den første trosretning, som er i stand til at fremlægge videnskabelige beviser for sine religiøse forestillinger.
______________
Frank Drake om udødelighed: Frank Drake og Dava Sobel (1997 [1991]). Is Anyone Out There?: The Search for Extraterrestrial Intelligence. New York/London/Toronto/Sydney/Tokyo/Singapore: Pocket Books (Simon & Schuster Ltd.).
Link til SETI-instituttet: http://www.seti.org/