Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier

“After defeat in Nevada Gingrich is determined to emerge with a gameplan” Politico.com

“Romney has homefield advantage – Establishment in his corner” The Wall Street Journal

“We believe by the time Texas is over, we'll be very, very competitive in delegate count.” Newt Gingrich på TV-programmet Meet the Press

I søndags blev USA's største sportsbegivenhed The Super Bowl afholdt. I ugen op til den amerikanske fodboldkamp blev adskillige andre ’konkurrencer’ afholdt i form af republikanske primærvalg i delstaterne Florida og Nevada – i hvert fald hvis man skal følge mediernes beskrivelse af den politiske proces og kandidaternes udtalelser om deres rolle i valgene. Ved disse lejligheder blev der, som det kan ses fra ovenstående citater flittigt benyttet sportsmetaforer i medierne til at beskrive amerikansk politik. Et interessant forhold som kun er blevet stærkere med tiden mener Michael Oriard der både er professor i amerikansk litteratur og selv tidligere professionel amerikansk fodboldspiller.

Politik som et spil
I bogen Sporting with the Gods: the Rhetoric of Play and Game in American Culture skildrer Oriard traditionerne bag denne kobling mellem politik og amerikanske sportsgrene og hvilke konsekvenser dette kan have for mediernes beskrivelse af politik og både politikerne og vælgernes holdning til valgprocessen.

De præsidentielle valg i 1980’erne står som begivenheder, hvor der er sket et skred i mediernes beskrivelse af amerikansk politik som sport mener Oriard i sin bog. Dette skyldtes blandt andet det større fokus på mændende bag den politiske kandidat, rådgiverne eller spindoktorerne som de senere er blevet døbt. I valgkampen i 1988 var fokus for alvor på ”the handlers” som Oriard kalder dem og på deres evne til at præsentere og føre kandidaterne George H. W. Bush og Michael Dukakis frem i medierne snarere end på de politiske sager som de to kandidater stod for. Dette skift i fokus mener Oriard blev styrket af mediernes brug af et billedsprog der får politik til at fremstå som sport.

Med det sproglige fokus på parallellerne til sport var mediedebatten om politik med til at skabe ideen om politik som et spil om magt – hvor målet i sig selv ikke var at få gennemført politik, men i stedet blot at vinde spillet. Politik var blevet et ”hardball” spil, en hård udgave af den amerikanske nationalsport baseball, hvor kun de taktiske og privilegerede få kunne spille med, mens resten af befolkningen så med fra sidelinjen som tilskuere.

New Deals og Square Deals
Brugen af sportsmetaforer går dog meget længere tilbage i tiden, og det er snarere den direkte og åbenlyse kalkulation reflekteret i brugen af sportsmetaforerne, der synes ny for Oriard. Helt tilbage i 1700-tallet blev metaforer omkring kortspil benyttet i forbindelse med politiske forhandlinger. I den første halvdel af USA i 1800-tallet, var kortspil og politik blevet godt og grundigt integreret i hinanden i det politiske sprog, bl.a. grundet flere af præsidenters forkærlighed til kortspil. Udtryk som ”tricks”, ”bluff”, ”raise” og ”call” blev en del af det politiske sprog i kongressen.

Andre sportsgrene blev også føjet til med tiden i følgeskab med deres popularitet i det amerikanske samfund. Valgkampe kunne have ”Dark horses” og kandidaterne har kunnet ’kaste deres hat ind i ringen’ som om de udfordrede hinanden til boksekamp. Billedet i toppen af denne artikel viser Abraham Lincoln og hans modstandere undervalgkampen i 1860 der skildres som en baseballkamp.

Brugen af spilmetaforer fortsatte også i det 20 århundrede, med både Theodore Roosevelts “square deal” til det amerikanske folk og Franklin D. Roosevelts “new deal” nogle årtier senere, der lovede at blande kortbunken på ny. Særligt Theodore Roosevelt synes selv at gøre god brug af sportsmetaforerne, da han ofte af pressen blev portrætteret som en sportens og viljens mand. Han gik endda så langt som til at bygge en boksering inde i det hvide hus, så hvis han måtte kaste håndklædet i ringen i forhandlinger med kongressen, kunne han stadig invitere sine politiske modstandere på en mere fysisk omkamp i det hvide hus.

Nixon og den kyniske bagside af spillet
Om Richard Nixon var med til at frembringe den kynisme omkring det politiske spil som Oriard påpeger i 1980’ernes præsidentielle valgkampagner er uvist, men som præsident benyttede Nixon sig også af sportssprog, f.eks. omtalte han sin stab af medarbejdere som ”team players” og hans strategi for hans eget image som en ”game plan”. Nixon var en præsident der i høj grad var fascineret af sport og havde det med at ringe til omklædningsrummene af både amerikanske fodbold- og basketballhold for at ønske dem tillykke med sejre. Med afsløringerne af Nixons snyd og bedrag bl.a. under præsidentvalget i 1972 mistede præsidentembedet noget af sin renhed i amerikansk politik og måske har det også åbnet op for den mere åbne tilgang af skildringen af strategierne bag de politiske kampagner i efterfølgende valgår. 

Konsekvensen af spillet som metafor for politik
Den opmærksomhed der nu gives til forbindelserne mellem sport og politik via metaforen, mener Oriard er et nyt højdepunkt. Oriard stiller det væsentlige spørgsmål om hvorvidt den store brug af sportsmetaforer er blevet selvreferentiel i stedet for blot referentiel, således at politik ikke længere blot kan beskrives som et spil, men er blevet til et spil. Hvor hovedformålet er det at vinde. Har disse sportsmetaforer været med til at skabe den distance mange vælgere føler til den politiske proces i dag og den store fokus der er hos kommentatorer i at analysere form og strategi, der ofte fylder mere i medierne end selve stoffet der diskuteres mellem politikerne? Og hvor meget spiller politikerne selv med i denne udvikling, når de taler om at have den rette ’gameplan’ eller hvordan de vil skabe ’momentum’ for deres valgkampagne?

Litteratur:

Michale Oriard (1991): Sporting with the Gods: the Rhetoric of Play and Game in American Culture

Citater:

“After defeat in Nevada Gingrich is determined to emerge with a gameplan” http://www.politico.com/morningscore/

“Romney has homefield advantage – Establishment in his corner” Wall Street Journal via http://www.politico.com/morningscore/

“We believe by the time Texas is over, we'll be very, very competitive in delegate count.” Newt Gingrich på TV programmet Meet the Press http://on.msnbc.com/yJKwq3