Om skrækeksempler og elektrochok-behandling
Elektroshock-behandling - oftest benævnt ECT efter den engelske betegnelse electroconvulsive therapy – er en behandlingsmetode, hvor en kortvarende strømimpuls (electro-) sendes gennem hjernen for at fremkalde et epileptisk anfald (-convulsive er engelsk for ”krampende”). ECT anvendes i dag primært i behandlingen af svær depression. Patienterne er bedøvede og har fået medicin, der gør at musklerne ikke kramper, så man ser ikke et regelret epileptisk anfald, og selve anfaldet, der registreres via målelektroder på hovedet, varer ca. 30 sekunder.
Nu kan vi – vist for første gang i Danmarkshistorien – se en ECT-behandling filmet til en
DR1 en dokumentar om elektrochok-behandlingen af depression (sendes 18. Januar kl. 20 på DR1). I programbeskrivelsen står:
” - Elektrochok har ødelagt rigtig meget for mig, siger Susanne Jørgensen.
Hun mener, hukommelsen er ødelagt, fordi lægerne har behandlet hende med elektrochok. Hun er én af mange danskere, der hvert år får elektrochok imod svære depressioner, og antallet af behandlinger stiger år for år.
Ifølge lægerne er elektrochok en effektiv og skånsom behandling.
Men mange patienter fortæller, at de oplever store bivirkninger.”
Skrækeksemplet – et journalistisk favorit
Elektrochok-behandling mod depression er mange gange blevet udråbt til en skurk, en barbarisk behandlingsform, der er hjerneskadende. Medierne har desværre en tendens til at basere historier på ”skrækeksempler”, dvs. de situationer hvor bivirkninger har været særligt svære eller der har foregået et kritisabelt forløb. Det er forståeligt, for historien er nemmere at engagere seerne i, når uret har funder sted, når nogen har løjet eller manipuleret. Ofte vil opskriften være, at man finder en uheldig patient, og dernæst finder en fortaler for behandlingen (ofte den der har behandlet patienten, der nu skal stå skoleret) og en modstander, hvis argumenter uanset hvor marginaliserede og fordrejede de er, og uanset hvilken dagorden modstanderen har, tages for gode varer. For alle ”holdninger” er lige gode, og skal sidestilles. Ekspertens synspunkt – efter at han har set tusinder af behandlinger eller forsket i sagen – er lige så rigtigt og vigtigt som den ene patient, der har oplevet ubehagelige bivirkninger.
Elektrochok er en fascinerende behandlingsform. Man anvender den kun ved svære depressioner, og som anført i programbeskrivelsen ovenfor kan nogle patienter opleve bivirkninger af behandlingen, oftest i form at hukommelsestab for begivenheder omkring den tid elektrochok-behandlingen foregik og færre oplever også at glemme ting, der ligger før depressionen. Dette er naturligvis alvorlige bivirkninger, der jo netop bevirker at ECT kun anvendes til svære depressioner, typisk hvor anden behandling ikke har virket. Men mange behandlinger mod alvorlig sygdom, f.eks. kirurgi, er ofte også forbundet med bivirkninger (f.eks. infektioner, kroniske smerter). Når man vælger en behandling skal der være et fornuftigt forhold mellem effekt og bivirkning, og dette skal sættes i relation til sygdommens sværhedsgrad. Generelt kan man sige, at er man svært syg kan man uanset hvilken sygdom, der er tale om, ikke forvente en effektiv behandling uden potentielt alvorlige bivirkninger eller komplikationer. Sådan er det desværre bare, og i psykiatrien er det ikke anderledes end på kirurgiske afdelinger i den henseende. Den enkelte patient må derfor på informeret grundlag beslutte om behandlingen er risikoen for bivirkninger værd.
Sagen kompliceres yderligere af, at depression i sig selv kan medføre hukommelsesbesvær og sandsynligvis endog hjerneskade. Bl.a. danske undersøgelser viser, at 10 % af mennesker indlagt med depression i månederne efter har svær hukommelsessvækkelse og 40 % har moderat hukommelsessvækkelse. Dette varer ved de næste måneder til år for nogens vedkommende og er endnu værre, hvis depressionen ikke bliver behandlet. Det er langt alvorligere end de "permanente huller", der kan være i erindringerne efter ECT, fordi det rammer evnen til at lære nye ting og dermed udgør et alvorligt handicap i dagligdagen.
Værre endnu er, at omkring 10% af alle deprimerede bliver så permanent svækkede, at de bliver egentligt demente med alderen, hvilket er dobbelt så hyppigt som i normalbefolkningen. Dette udgør et meget alvorligt problem, men bl.a. vores undersøgelser på Center for Psykiatrisk forskning peger på, at det kan forebygges med antidepressiv behandling.
Hvad er fakta om ECT?
Vi kan ikke løbe fra fakta. Er elektrochok effektiv til behandlingen af svær depression? Det korte og meget utvetydige svar er JA! Dette er gentagne gange bekræftet i systematiske litteraturgennemgange og meta-analyser (her og her).
Er elektrochok en nænsom behandling? Tja, det kommer an på hvad man mener med nænsom. Men faktum er, at effekten af ECT indtræder hurtigere end ved medicinsk behandling, og således lindres de depressive symptomer hurtigere. Endvidere har de former for antidepressiva, man typisk anvender ved svære depression en del bivirkninger, primært på hjertet. Dette gør at f.eks. hjertesyge (og dem er der trods alt en del af) ikke altid kan modtage effektiv medicinsk behandling. Men her vil man kunne bruge ECT.
Den sidste påstand er at ”mange” patienter oplever store bivirkninger. Er det korrekt? Tja, det kommer an på hvad man mener på ”mange” og ”store”. En nyere meta-analyse (her) har vist at de hukommelsesmæssige bivirkninger oftest er kortvarige og forbigående. Faktisk forbedres hukommelsen efter ECT hos en del patienter (vi skal huske at depression i sig selv påvirker hukommelses negativt, som ovenfor omtalt) (her). Dette er opgjort i studier, hvor man har testet disse funktioner med kognitive tests, mens billedet ser lidt anderledes ud man kun spørger patienterne om deres egne oplevelser, dvs. deres subjektive erfaring uden at man måler på om hukommelsen vitterligt er ramt eller ej (her og her). Spørger man modtagere af ECT om deres overordnede syn på behandlingen er svaret fra en dansk undersøgelse, at 94% efterfølgende var positivt indstillede overfor behandlingen og at 75% ville vælge ECT hvis de stod i samme situation igen. 30% var generet af hukommelsesbesvær bagefter, mens 20% slet ikke oplevede denne bivirkning.
Helt sensationelt har forskning over hele verden vist, at ECT stimulerer til dannelse af nye hjerneceller i bestemte områder af hjernen, som er lidende ved depression. I gamle dage troede man ikke dette kunne lade sig gøre(hør og læs mere på disse links).
Jeg glæder mig til at se dokumentaren, der forhåbentlig bliver saglig, seriøs og ikke alene baseret på skrækeksempler.