Navneleg – en alvorlig historie om hvordan Arts fik sit navn
Der fødes nye universitetsfakulteter og -institutter i Danmark i disse år. Som i andre lande lægger man universiteter, institutter og forskningsmiljøer sammen. Det føres der mange argumenter for. Man mener fx, at der vil være administrative stordriftsfordele at hente, og at man kan styrke sin international konkurrenceevne, blandt andet ved at sikre en større kritisk masse og bedre muligheder for at arbejde på tværs af forskellige fagligheder og forskningsmiljøer. Hvorvidt argumenterne holder, og hvorvidt der er flere fordele end ulemper ved at skabe stadig større enheder, er ikke sagen her. Her er det navngivningen af de nyføde, det gælder. Det er en lille, men interessant historie om politik og æstetik – om retorik og overbevisende kraft med andre ord.
Lad os se på et konkret eksempel. Vi befinder os på Aarhus Universitet i Danmark. Her nøjes man ikke med at fusionere institutter og forskningsmiljøer. Man fusionerer også fakulteter. Universitet er under gennemgribende omstrukturering, efter at flere andre forskningsinstitutioner og det gamle Aarhus Universitet er blevet lagt sammen. Ni hovedområder – det vil sige fakulteter eller lignende mindre, selvstændige forskningsinstitutioner – er blevet til fire og 55 institutter er blevet til 26.
Et af disse hovedområder er Arts.
”Arts kombinerer pædagogisk, teologisk og humanistisk viden til at styrke Aarhus Universitets indsats inden for både forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse”, sådan svares der på spørgsmålet om, hvad Arts er, på første side af hovedområdets hjemmeside. Dette svar matcher den nye universitetslovs fordringer til danske universiteter. De skal forske, undervise, formidle og indgå partnerskaber med eksterne samarbejdspartnere. Dertil har man på det nye Aarhus Universitet så lagt talentudvikling – en satsning, der peger mod fremtiden og om en status som moderne universitet, der kan være ”rollemodel for moderne europæiske universiteter”. Blandt andet derfor har hovedområdet Arts ikke noget dansk navn. Det er slet og ret døbt Arts (udtales på engelsk og uden dansk stød).
Fakultetsbetegnelsen ikke er gangbar på Aarhus Universitet længere; i al fald ikke i den ’danske’ version af navnet. På Aarhus Universitet har man hovedområder i stedet, og de kan ikke genkendes som de traditionelle middelalderlige universitetsfakulteter: teologi, jura, medicin og de filosofiske fag. De skal heller ikke kendes som sådanne. Og derfor har Arts hverken for- eller efternavn. Ikke noget med Arts-fakultetet eller lignende, i al fald ikke på dansk. På ’internationalsk’ – det vil sige på engelsk – hedder det dog Faculty of Arts.
Men hvorfor endte navnelegen så dér? Med Arts?
På medarbejdermøder, på møder i den øverste ledelse og på møder med gamle mellemledere og udvalgte medarbejdere diskuterede man, hvad barnet skulle hedde. Navnelegen førte til mange diskussioner med Kulturvidenskab som det mest tilforladelige bud på et navn, men nej, det skulle det ikke være. Det navn ville kunne lede til for mange diskussioner om kulturbegrebets bredde eller snæverhed og for mange spørgsmål om, hvori forskellen på Kulturvidenskab og Humaniora så skulle bestå? Og – nok så vigtigt – kan man oversætte Kulturvidenskab til engelsk uden at komme i karambolage med det, man mente, er overbelastede betegnelser som Social Sciences eller Social Studies? Kulturvidenskab gik ikke. Så hvorfor ikke bare tage et engelsk navn som udgangspunkt og vælge for eksempel… Arts? Og simpelthen undlade at bekymre sig om et dansk navn, for hvordan oversætter man egentlig arts til dansk uden at ende i noget, der ligner humaniora? Navnet Humaniora klinger nemlig ikke blot altmodisch. Det fik også håret til at stritte på de teologiske og de pædagogiske forskere, som sammen med det ’gamle’ humaniora nu udgør det nye hovedområde Arts. Håret strittede, for dels kunne udenforstående komme til at tage det nye hovedområde for det gamle fakultet, dels kunne ansatte på Det Teologiske Fakultet og på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole komme til at føle sig ekskluderet, eller bare lavprioriteret. I internationaliserings-bestræbelsens navn endte det med Arts. Også de tre andre hovedområder på Aarhus Universitet må i dag nøjes med engelske navne. Aarhus Universitet ser sig selv som et særegent moderne, internationalt orienteret universitet og det kendes blandt andet ved dets hovedområders navne.
Say it in English og man er halvvejs mod realiseringen af et universitet, der ikke blot er ”rollemodel for moderne europæiske universiteter”, men også i top på internationale ranglister.