Lev stærkt – Dø ung

Træningscentrene har gyldne tider i januar. Nytårsforsætter skal indfries, og julegåsen skal forbrændes. Det er hårdt arbejde, og det kan være fristende at skyde genvej. Flere og flere bruger anabolske steroider til at indfri deres mål om en smuk muskuløs krop. Så længe det ikke skader andre, er det så ikke op til folk selv at bestemme, hvad de vil udsætte deres krop for?

Anabolske steroider er ulovlige i sportsverden, fordi alle skal have lige chancer for at vinde, uden at nogen er tvunget til at tage medicin. Vi ser gerne, at den der står højest på podiet er den dygtigste og ikke den med den dygtigste læge. For andre er ønsket om en smuk krop årsagen til, at de tager steroider, og vi ved at muskelstyrke og størrelse øges. De søger nok egentlig efter bekræftelse, flere kærester, øget livskvalitet og her er effekten usikker.

Hvis jeg udskriver medicin til en patient, skal jeg oplyse om hyppige samt alvorlige bivirkninger. Hvis du overvejer at tage steroider, har du adgang til information fra myndighederne, som kan have karakter af skræmmekampagner, og så er der information fra forhandleren / dealeren, der har en interesse i at overdrive effekten og underdrive bivirkningerne. Så hvad er de egentlig risici og hvordan opnår man den viden?

Bivirkninger

Når et lægemiddel skal godkendes, skal det først testes på en gruppe raske, såkaldt fase 1 forsøg. Hvis bivirkningerne er acceptable, gennemføres et fase 2 forsøg. Det er et lodtrækningsforsøg, hvor syge patienter enten får et lægemiddel eller en uvirksom pille (placebo). Ved at sammenligne de to grupper kan man bestemme effekten og bivirkningerne. Hvis det er lovende, bliver lægemidlet testet på en større patientgruppe, fase 3, og herefter kan det blive godkendt og købes af forbrugeren. De første 2 år efter godkendelse skal lægen indrapportere alle bivirkninger til myndighederne. Herefter skal kun uventede eller alvorligere bivirkninger indrapporteres.

Lodtrækningsforsøgene er som udgangspunkt de bedste til at bestemme, om en bivirkning med sikkerhed skyldes lægemidlet. I gode forsøg kan forskellen i antal og kvalitet af bivirkninger tilskrives lægemidlet, da de to grupper ved forsøgets start var helt sammenlignelige. Da forsøgene er dyre, er der oftest et begrænset antal deltagere og de afholdes over en kortere periode. Forsøgene er altså ikke gode til at bedømme langtidsbivirkninger eller sjældne bivirkninger. Her er overvågningen af indrapporterede bivirkninger eller observationelle studier det bedste værktøj. Indrappotering er desværre notorisk mangelfuld. Læger og patienter glemmer at indsende informationer. Hvis kun 1% af de reelle bivirkninger bliver indrapporteret, vil der gå 100 gange så lang tid før en bivirkning kan identificeres.

For testosteron og syntetiske anabolske steroider er der næsten ikke udført nogen kliniske studier. De syntetiske steroider er aldrig blevet godkendt til mennesker, og testosteron er ikke velundersøgt i de doser som steroidmisbrugere anvender.

Bivirkninger ved brug af anabolske steroider

Anabolske steroider er blevet kædet sammen med et utal af sygdomme. Oftest drejer det sig om enkeltstående historier (cases); en misbrugere af anabolske steroider får hjertesygdom. De enkelte cases giver ikke nogen sikker viden om årsagsvirkningssammenhænge, da det typisk drejer som almindelige sygdomme, som patienten måske også havde fået, hvis han ikke havde taget steroider. Måske var vores patient med hjertesygdom også storryger eller havde forhøjet blodtryk. Da brugen af anabolske steroider oftest foregår illegalt bliver de enkelte cases ikke systematisk samlet hos myndigheder.

Fra store spørgeskema undersøgelser ved vi at langt de fleste brugere af steroider har bivirkninger. De hyppigste er bumser (ca. 50%) og skrumpning af testikler (ca. 50%). Dette er generende bivirkninger som dog oftest forsvinder igen når brugeren stopper. Brystudvikling hos mænd og strækmærker ses hos ca. 30% af brugerne. Disse forandringer er permanente og forsvinder ikke, selv om steroid forbruget stoppes. Pga. manglende kontrol kan steroidopløsningerne være forurenede. Hvis de indsprøjtes er der risiko for infektion og bylder. Brugere kan have svært ved at skaffe kanyler og derfor bliver de nødt til at genbruge og evt. dele kanyler, med risiko for smitte af leverbetændelse og HIV.

Leverskade – særligt ved tabletter – er veldokumenteret. De hyppigste forandringer er at ”levertallene stiger”, men brugerne kan også få gulsot eller leverbetændelse.  

Psykiske bivirkninger

Narkotiske stoffer fører ofte til apati og kriminalitet, og derfor har samfundet en interesse i at begrænse anvendelsen. Udover sundhedsrisici er der andre samfundsmæssige interesser i at begrænse brugen af steroider?

Fra spørgeskemaundersøgelser har man kunnet konstatere, at brugere af steroider oftere har selvmordstanker end ikke-brugere. De er også oftere aggressive,  men måske skyldes det, at de hyppigere har personlighedsforstyrrelser. Personlighedsforstyrrelser kan muligvis føre til både aggresivitet og steroidmisbrug. Årsagen til aggressionen kan altså være personlighedsforstyrrelsen og ikke steroidmisbruget.  Det er dog vist at testosteron fører til aggressivitet hos dyr. Tværsnitsstudier viser en sammenhæng mellem kriminalitet og brug af steroider , og det er også blevet foreslået som en del forklaringen på kriminalitet hos indsatte i fængslerne. Lodtrækningsforsøg har vist at testosteron giver mani – altså hyperaktivitet - hos almindelig mænd, hvilket er med til at støtte teorien om aggressivitet og kriminalitet. Flere studier har vist at brugere af anabolske steroider oftere bruger andre ulovlige stoffer, optil 80%.

En ekspertgruppe placerede anabolske steroider i den mindst skadelige kategori sammenlignet med andre misbrugsstoffer. De var dog i samme kategori som nervepiller, fantasy (GHB) og cannabis. Nogle kan have svært ved at undvære den fornemmelse af ”at være oppe at køre”, nogle får endda kraftig trang til stoffet og depressive træk mellem kurrerne. Huden bliver kraftigt strakt pga. de store muskler og hvis brugen af steroider afbrydes, medfører vægttabet kosmetiske gener med løsthængende hud. Det kan være svært at acceptere, særligt fordi brugere ofte har en en forstyrret opfattelse af deres egen krop. 

Langtidsbivirkninger

Anabolske steroider ændrer sammensætningen af kolesterol i blodet. Den beskyttede HDL kolesterol falder og blodtrykket stiger. Det er risikofaktorer for udvikling af åreforkalkning, og derfor har der været mistanke om at hormonerne kunne føre til tidlig død. Det er blevet konstateret at brugere af højdosis steroid har et større hjerte end brugere af lille dosis. Hjertestørrelse kan også være en risikofaktor for udvikling af alvorlig hjertesygdom.

Det eneste studie, der har vurderet farligheden af steroider over en længere periode, er et finsk studie, som fulgte 62 topatleter i styrkeløft over 12 år. Efter 12 år var hele 8 atleter døde (12,9%) mod kun 2,9% i kontrolgruppen. Topatleterne døde i gennemsnit 43 år gamle! Selvom det er et lille studie er signalet utroligt stærkt. Det er ikke bekræftet at forsøgspersonerne tog steroider, men studiet blev foretaget i starten af 1980’erne hvor steroider var meget udbredte og hvor der ikke var indført dopingtests. Atleterne kan have haft anden risikobetonet adfærd, der ikke er taget højde for i studiet. Forfatterne understreger at andre studier har vist at styrketræning i sig selv ikke er farligt.

Konklusion

Overordnet set er fordele og ulemper ved steroid misbrug ikke så velundersøgt som for almindelige lægemidler. Der er mange bekymrende indicier. Permanente skader som brystudvikling, men også leverpåvirkning, påvirkning af hjertet og kolesterol kan være indikatorer for alvorlig sygdom. Den eneste undersøgelse af langtidsbivirkninger viser en massiv overdødelighed. Brugere af steroider bør derfor advares om dette. Fra et samfundsmæssigt synspunkt er steroider også problematiske. De er associeret til misbrug af andre stoffer, til kriminalitet og der er risiko for stikuheld på brugte kanyler.