Fremtiden er i stjernerne
Som den tyske historiker Alexander C. T. Geppert skriver i forordet til bogen Imagining Outer Space: “Så allestedsnærværende, grænseløst og stadigt ekspanderende, som det ydre rum end må være, så har det også en historie.” På Freie Universität Berlin har en forskergruppe kastet sig over studiet af rummets europæiske historieskrivning.
Rummets kulturhistorie
I øjeblikket skrives der, bogstaveligt talt, historie på Friedrick Meinecke Instituttet, Freie Universität Berlin. Her er forskningsprogrammet “The Future in the Stars” skudt igang, ledet af den tyske historiker Alexander C. T. Geppert. Forskningsprogrammet koncentrerer sig om kulturelle forestillinger om rumfart og -forskning, samt ekstraterrestrialt liv, i Vesteuropa i det 20. århundrede. Det er altså en art europæisk “rummets kultur- og socialhistorie”, som man med forskningsprogrammet har sat sig for at skrive.
Som det også har været tilfældet inden for teknologihistorie generelt, har rummets historieskrivning været præget af et vist form for “insidersperspektiv”. Typisk er det folk, som selv har været involveret i rumaktiviteter, som også har historiceret dem. Dette har ofte givet en form for historieskrivning, som fokuserer ensporet på teknologiske rumprojekters interne, kronologiske historik, og overser sociale og kulturelle aspekter, der mest af alt ses som det, der lægger hindringer i vejen for de tekno-videnskabelige bedrifter.
Amerikansk rumhistorie
I USA har bl.a. den amerikanske historiker Steven J. Dick – i mange år NASAs chef-historiker – været frontløber for en rummets historieskrivning, der også har inddraget kulturhistoriske aspekter. Også f.eks. Walter McDougall, Roger D. Launius og Howard E. McCurdy, alle amerikanere, har beskæftiget sig indgående med den amerikanske rumfarts og rumforsknings politiske og kulturelle aspekter.
Frem for kun at koncentrere sig om en snævert videnskabs- og teknologifokuseret historik i udviklingen af, lad os sige f.eks. Saturn-løfteraketten, inddrager denne nyere kultur- og socialhistoriske synsvinkel også den gensidige udveksling der finder sted mellem teknovidenskabelige rumprojekter og det omgivende samfund.
Et nyere eksempel er den amerikanske litteraturhistorikers De Witt Douglas Kilgores Astrofuturism: Science, Race, and Visions of Utopia in Space (2003), der bl.a. beskriver de former for utopiske forestillinger om en fremtid i rummet, som kom til udtryk bl.a. gennem science fiction, og som knyttede sig til store, teknologiske programmer, så som Apollo-programmet.
Europæiske forestillinger om rummet
Det er bl.a. Kilgores begreb “astrofuturisme”, som forskningsprogrammet i Berlin knytter an til, omend som en underkategori af det videre begreb “astrokultur”, som Geppert har introduceret. Sagen er nemlig den, at denne nyere trend inden for rummets historieskrivning stadig er i sin vorden mht. de europæiske rumforestillingers kulturhistorie. Det har Alexander C. T. Geppert tænkt sig at gøre noget ved.
Under sig har han William Ray Mccauley, med post doc-projektet “Crafting Space: Design and Aesthetics of Space Exploration in Post-War Europe”, og Daniel Brandau, med ph.d.-projektet “Visions of Feasibility: Rocketry and Spaceflight Enthusiasm in Britain and Germany, 1920s-1960s”. Geppert selv er i gang med at skrive en omfattende europæisk kulturhistorie om rummet, “Outer Space and the European Imagination, 1927-1975”.
Konferencer og videre orientering
Som en forløber til The Future in the Stars-programmet afholdtes konferencen “Imagining Outer Space, 1900-2000” i Bielefeld i 2008. Her mødtes en gruppe erfarne, så vel som mindre erfarne, forskere, der på forskellig vis kastede lys over en række rumhistoriske temaer med tilknytning til Europa.
En del af indlæggene fra denne konference er sat til at udkomme i bogform d. 10. februar 2012 og bærer titlen Imagining Outer Space: European Astroculture in the Twentieth Century (hvor også nærværende blogger har en artikel med). I april 2012 afholdes desuden den første konference under Future in the Stars-programmet, “Envisioning Limits”, som fokuserer på europæisk rumhistorie i 1970erne.
Vil man orientere sig om udviklingen af rummets historieskrivning, med fokus på kulturelle aspekter og inden for en europæisk horisont, er bogen Imagining Outer Space et godt sted at begynde.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
Kan man dø af grin?
-
18/05
Løft en tændstik uden at røre den
-
14/05
Kan babyer kommunikere med tegnsprog?
-
14/05
Kalorier påvirker muligvis risikoen for kræft
-
18/05
Et enkelt enzym kan forhindre kræft
-
15/05
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
-
16/05
Den sjoveste viden om verdens ældste dyr
-
16/05
Hvorfor er nogen kødædere og andre planteædere?
-
15/05
For lange hjerteslag øger dødsrisiko
-
17/05
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
Mest læste blogs
-
04/05
Mad og bakterier styrer valg af partner
-
03/05
Avatar på asteroider
-
08/05
Hvornår er et menneske en myre? Chronicle og superheltens moral
-
03/05
Opskriften på en dræbervirus?
-
10/05
På syre ind i solen
-
08/05
Den giftige idé: ”Ryge-memet”, er mere dødbringende end røgen!
-
07/05
Spilbloggen begynder: Dengang i 80'erne...
-
19/05
Gal eller normal
-
10/05
Bunaken, Sulawesi fiske og havslange ekspeditionens første dag
-
11/05
Dag 2 havslanger og fisk
