Blæksprutten og den kosmiske ensomhed

Mødet med fremmede, ikke-jordiske intelligensvæsener fascinerer mennesket. Fra mandeløjede UFO-piloter til mere eller mindre abstrakte forestillinger om eksistensen af intelligente civilisationer et sted i galaksen: Der synes at være en længsel efter noget, vi som intelligent art kan sammenligne os med – og måske ligefrem se op til.

På Jorden er menneskearten i intelligensmæssig forstand alene; det er i hvert fald hvad videnskaben fortæller os. Vi lever i en “affortryllet” verden, hvor fremmed intelligens i form af f.eks. guder, engle, dæmoner, eller nisser er forsvundet ud af virkeligheden og ind i mytologien. Og fra mennesket til den nærmest beslægtede intelligens, chimpansen, er der langt ned.

Alene i en åndsforladt verden 

I denne åndsforladte – og åndeforladte – verden står vi alene med vores videnskab og teknologi, såvel som vores evne til at reflektere over egen eksistens og død. Vi kan tale med hinanden – men tilsyneladende er det ikke helt nok. I hvert fald ikke for alle. Det er som om en ensomhed lurer, som ikke kun vedrører individet, men arten som sådan.   

Dette afspejles i de mange bøger med titler som: “Are We Alone?”, eller “We Are Not Alone”. Bøger som  omhandler spørgsmålet om hvorvidt der er andre intelligente racer i verdensrummet end mennesket. Igen og igen bliver problematikken formuleret i “er vi alene?”-formen. Men hvad er det for en ensomhed, der er tale om?

Hele spørgsmålet om en artsbaseret, eksistentiel ensomhed genlyder af en religiøs, kristen tematik omkring tro og tvivl. Er vi alene? Eller tør vi tro på, at der er en Gud? Lytter denne Gud til vores bønner? Kan Gud give os svar på eksistensens grundspørgsmål: Hvor kommer vi fra, hvad er vi og hvor er vi på vej hen? Og vil Gud frelse os?

Sidste kontakt 

Men måske har denne længsel efter intelligent selskab (også) andre rødder. Det er i hvert fald hvad den britiske science fiction-forfatter Stephen Baxter synes at foreslå i bogen Origin. Her opretter han en forbindelse mellem længslen efter det, som inden for science fiction-cirkler kaldes “first contact”, dvs. den første kontakt med udenjordiske intelligensvæsener og så det faktum, at vi engang har oplevet en “last contact”.

Fra omkring 50.000 år siden og helt op til omkring for ca. 30.000 år siden levede homo sapiens faktisk side om side med en anden intelligent art, nemlig homo neanderthalensis. Hvor intelligente neandertalerne var er omdiskuteret. Deres evner, ikke mindst de mentale, opgraderes jævnligt af forskningen og det er ikke utænkeligt at vi i en eller anden grad har kunnet kommunikere med dem.

Rimeligvis har de haft kognitive begrænsninger i forhold til os. Men de har været intelligente nok til at vi havde en art, som vi på en helt anden måde end det er tilfældet nu, har kunnet kommunikere og interagere med. Der er nogle der mener vi har udryddet neandertalerne i en form for etnisk udrensning. Andre mener at vi så at sige har opslugt dem ved at parre os med dem.

Hvordan det end har forholdt sig har der været engang, hvor homo sapiens for sidste gang så sin intelligente fætter, neandertaleren, i øjnene. Dette har, antyder Baxter, skabt en ensomhedsfølelse i menneskearten og en længsel efter fornyet kontakt.

Blæksprutten som jordisk rumvæsen

Der har for nylig her på videnskab.dk været skrevet om blæksprutter som en pendant til rumvæsener. En tilsvarende sammenligning blev også draget i dokumentarfilmen Aliens of the Deep Sea fra 2010. Man antyder altså at blæksprutter har potentialet til at indtage den rolle, som man ellers tildeler intelligensvæsener af udenjordisk herkomst.

Også Baxter har bemærket blækspruttens intelligens og indført den i sin fiktion. I første bind af Manifold-trilogien, Time, (hvoraf Origin er det tredje) spiller den tiarmede caribiske rev-blæksprutte, sepioteuthis sepioidea, en central rolle. Den excentriske rum-entusiast Reid Malenfant har nemlig – formodentlig gennem genmanipulation – gjort et eksemplar af arten ekstra intelligent: hunblæksprutten Sheena 5.

Sheena 5 får til opgave at flyve et rumskib til asteroiden Cruithne, hvor der findes en rum-tids-portal. Men i modstrid med de ordrer hun har fået, har Sheena 5 i al hemmelighed ladet sig befrugte. Da hun er ankommet til asteroiden lægger hun æggene i den lille, vandholdige biosfære i rumskibet. Spruttebestanden eksploderer og de intelligente blæksprutter opretter nye biosfærer på asteroidens overflade. Og snart udgør de en alvorlig konkurrent til mennesket.

Sheena og hendes efterkommere er som skabte til at leve i rummet, vante som de er til at operere i et vægtløst miljø og uden de problemer med f.eks. knoglesvind, som plager mennesker i vægtløs tilstand. I Sheenas bevidsthed er der ingen tvivl om egen suverænitet: “For Sheena virkede det som om det måtte være frygteligt begrænset af være menneske, at være spærret inde i det tynde lag luft, som klyngede sig til Jorden.” (Manifold: Time: 112-113)

Delfiner og korncirkler

Tanken om at finde en jordisk kandidat til at udfylde rollen som den savnede udenjordiske intelligens er gammel og ligger ved roden af the Search for Extraterrestrial Intelligence (SETI). Til det første semi-officielle møde om SETI på Green Bank-observatoriet i West Virginia i 1961 var bl.a. delfin-eksperten John C. Lilly inviteret.

Når Lilly blev inviteret var det fordi en del mennesker på dette tidspunkt forestillede sig, at delfiner var lige så intelligente som mennesker, hvis ikke lige frem mere. Ved at kommunikere med delfiner mente man så, at man kunne forberede sig på mødet med fremmed, udenjordisk intelligens.

Delfiner eller blæksprutter, korncirkler eller galaktiske civilisationer; der ledes med lys og lygte efter noget, der kan genindsætte os i et hierarki af intelligensformer, hvor vi måske nok ikke står øverst, men til gengæld ikke længere skal føle os så ensomme. Og måske igen har noget at se op til – eller frygte.

_____________

Stephen Baxter (2000 [1999]). Manifold: Time, New York: The Ballantine Publishing Group (A Del Rey Book).

Stepthen Baxter (2002 [2000]. Origin: Manifold 3, London: HarperCollinsPublishers.

Vil man vide mere om hvordan blæksprutter bliver anvendt i science fiction bør man besøge hjemmesiden “Talking Squids in Outer Space”. Her kan man også læse en novelle af Stephen Baxter om Sheena 5.

Fotoet af den caribiske rev-blæksprutte, der ledsager dette blog-indlæg, er taget af Tom Doeppner, der venligt har givet tilladelse til at bringe det her. Besøg Tom Doeppners hjemmeside: http://www.cs.brown.edu/people/twd/fish/start.htm.